Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Læder, Horn og Kautsjuk - Skind og Læder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOMAGERI
293
Maskinen nøjes ikke med at trække Overlæderet ud over Bindsaalen,
men hamrer ogsaa Stifter ind for at holde det i Stilling. Skaftets
Hælparti trækkes over med Haanden og befæstes paa lignende Maade. Men
endnu er Skaftet ikke i den lette Stilling. For at faa det til at ligge
glat og fast over Læsten maa man anvende en anden Maskine, hvor
en Tang udfører alle de nødvendige Bevægelser, lægger en Metaltraad
fast om Taapartiet og slaar Stifter ind langs Siderne og Hælen.
Befæstelsen af Saalen kan foregaa paa flere forskellige Maader. I
Maskinsyningens første Tid blev der altid anvendt enten
Gennem-syning eller Pløkning. Herved befæstes den egentlige Saal uden nogen
mellemlagt Rand til Skaft og Bindsaal med nogle Stifter, hvorefter
Læsten fjærnes. Skaft, Bindsaal og Saal sys nu sammen med Begtraad
ved Sting, der gaar lodret igennem dem (gennemsyet Fodtøj) eller de
forenes ved Pløkker (pløkket Fodtøj). Man kunde herved nøjes med en
tyndere og svagere Bindsaal, end der krævedes ved den før omtalte
Haandsyning, hvorved Skaft, Bindsaal og en paalagt »Rand«, inden
den egentlige Forsaaling syedes sammen med skraa Sting; da
Gennemsyningen desuden i og for sig gav en mindre god Forbindelse end
saadan »Randsyning«, og der tilmed kunde opstaa Ulemper ved, at
Metalstifterne blev siddende i Fodtøjet — hvad der ikke kunde
und-gaas, fordi Læsten fjærnedes under Syningen — var der gode Grunde
til at regne det maskinsyede Fodtøj til en lavere Klasse end vel udført
ha andsyet Fodtøj.
Men senere lærte man at udføre ogsaa Randsyning paa Maskine,
og der kom saaledes i Handelen »haandsyet Fodtøj«, som var lavet paa
Maskine. Endnu fremtræder det randsyede Maskinfodtøj ofte med den
falske Etikette »haandsyet«, men det har mindre Betydning nu, da det
er almindelig anerkendt, at der særdeles vel kan fremstilles solidt og
godt Fodtøj paa Maskine; naturligvis laves der dog ogsaa store
Mængder af meget tarvelige Maskin varer.
Foruden gennemsyet, pløkket og randsyet Fodtøj skal endnu
nævnes det saakaldte »omvendte Fodtøj«. Ved dettes Tilvirkning befæstes
Ydersaalen umiddelbart paa Læsten med Indersiden udad. Denne Side
er i Forvejen forsynet med de saakaldte Grovninger, d. v. s. to
modsat rettede svagt skraatstillede Indsnit, der løber rundt om Saalen
et lille Stykke indenfor Randen. Skaftet anbringes dernæst paa
Læsten i krænget Tilstand, altsaa med Vrangen udad. Sammensyningen
af Skaft og Saal besørges paa Maskine. Man rejser de ved Indsnittene
dannede Lapper op, fører Skaftets Kanter hen imod dem, hvorefter
Maskinnaalen sammensyer Lappernes Fod og Skaftet, idet Naalen
be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
