Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Papiret - Papirfabrikationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
PAPIRET
at blive skørt og farves gulbrunt under Luftens og Lysets
Indvirkning.
I det brune Træslib er en stor Del af de Stoffer, som er mest
tilbøjelige til at skørne Træet, udludet ved Dampkogning inden Slibningen;
men paa Grund af den brune Farve kan det kun bruges til Pakpapir
og Pap.
Medens man ved Træslib et dannede Papirtaver ved at løsne
Forbindelsen mellem Cellerne ad mekanisk Vej, opnaar man ved
Fremstilling af Cellulose det samme ad kemisk Vej. Som Kemikalier
kan kun anvendes saadanne, der enten slet ikke eller kun i ringe Grad
angriber Cellevæggens Hovedbestanddel, Cellulosen, medens
Cellevæggens øvrige Bestanddele tilligemed de andre i Planten værende
Stoffer gaar i Opløsning.
Cellulose kan fremstilles ikke blot af Træ, men ogsaa af Straa. Dette
kan dels ved en halvt kemisk, halvt mekanisk Behandling forarbejdes
til »gult Straastof«, der benyttes til Fremstilling af tarveligt
Straa-papir eller Straapap, dels ved en grundigere kemisk Behandling give
Straacellulose, hvoraf der fremstilles et smukt, rent hvidt, men ikke
meget stærkt Papir. Vi vil imidlertid her holde os til Fremstillingen
af Træcellulose.
Hertil kan anvendes saa vel Løvtræ som Naaletræ; men mest
bruges det sidste og da særlig Gran. Hyppigst behandles Træet nu efter
den saakaldte Sulfitmetode.
Efter at Træstammerne er overskaaret i passende Stykker og
afbarket, skæres de til Sidver paa en Træhakkemaskinc, og disse føres
af et Transportbaand til en »Desintegrator«, hvor de slaas i Stykker.
Disse sorteres, idet det fineste Materiale sigtes fra, og Knaster og
daar-lige Stykker pilles fra af Arbejdere, medens Materialet paa et
Transportbaand føres hen til et Oplagsrum over Kogekarrene.
I disse koges Træstykkerne under et Damptryk af ca. 3
Atmosfærer i et Par Dage med Sulfitlud, der er en Blanding af Svovlsyrling
og opløst svovl syrligt Kalk. Naar Kogningen er færdig, af tappes den
brugte Lud, hvorefter Cellulosen vaskes. Den vaskede Cellulose maa
befries for Knaster, hvilket sker ved, at Massen æltes i særlige
Maskiner, Separatorer; herved omdannes den til en blød Grød, der efter
en passende Vandtilsætning sies i en saakaldt »Knastfanger«. Den
siede Fibervælling renses for Sand o. desl. ved at passere et »Sandfang«,
hvorefter den føres gennem et »Knudefang«, der tilbageholder smaa
Knastrester etc. Den raa Cellulose har en rødlig Farve, der kan
fjær-nes ved Blegning. Af Fibervællingen fremstilles derfor enten ubleget
eller bleget Cellulosepap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
