Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lyd- og Lystelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
LYS- OG LYDTELEGRAFI
ikke saadanne Midler strakte til, kunde man anvende Baal, hvis Lys
om Natten og Røg om Dagen kunde ses viden om. Signalbaal, hvis
Antændelse havde en bestemt forud vedtagen Betydning, blev i gamle
Dage mange Steder benyttet i ret vid Udstrækning. Naar der paa en
Række høje Punkter saaledes beliggende, at man kunde se fra det ene
til det andet, var ophobet brændbare Stoffer rede til Antændelse, kunde
man paa kort Tid forplante Meddelelsen om en Krigs Udbrud eller
en anden vigtig Krigsbegivenhed over lange Strækninger.
»Bavnen lyste og Budstikken løb fra Grande til nærmeste Grande«
hedder det i Sinclair-Visen i Ord, som maler Efterretningsvæsenet i
Norge i gamle Dage. Naar Signalbaalene — Bavnerne — tændtes,
vidste alle, at der var Ufred i Landet, og Budstikken, en Pil eller
spaltet Pind, der sendtes saa hurtigt som muligt fra Nabo til Nabo, var
den egentlige Indkaldelsesordre. Om Signalbaalene har vi imidlertid
mange Efterretninger fra langt tidligere Tider. I Følge Æskylos’ Drama
»Agamemnon« (5. Aarh. f. Kr.) skal Meddelelsen om Trojas Fald paa
denne Maade i Løbet af faa Timer være sendt fra Lilleasien til
Aga-memnons Hovedstad Mykenæ over Øen Lemnos, Forbjærget Atos og
flere Stationer ad en Vej af i alt over et halvt tusind Kilometer og
med Stationsafstande op til 180 km. Selv om man nu ikke vil betragte
denne Beretning som historisk Sandhed, er det dog sikkert, at
Signalbaal spillede en stor Rolle i Oldtidens Grækenland.
Blot ved at tænde et Baal kunde man kun give en enkelt aftalt
Meddelelse; men der var dog ogsaa Mulighed for at afgive forskellige
Tegn ved Signalbaal, idet man f. Eks. kunde have to eller flere
forskellige Baalpladser eller dæmpe Baalet ned og lade det blusse op paany
en eller flere Gange. Langt lettere kunde Tegnene dog varieres, naar
Afstanden ikke var større end, at man kunde bruge Fakler, som let
kunde anvendes i større Antal, svinges til den ene eller anden Side,
skjules bag en Mur o. s. v. Der kan næppe være Tvivl om, at man i det
gamle Grækenland meget godt forstod baade ved Ildtegn og ved
Dagtegn at give forskellige Meddelelser om forefalde nde Begivenheder.
Man havde med andre Ord gjort i det mindste de første Skridt til
Udviklingen af en »Fjærnskrift« eller »Telegrafi« med optiske Signaler
(d. v. s. Signaler for Øjet), og der blev fremsat flere sindrige Forslag
til Systemer for optisk Telegrafi, hvorved en hvilkensomhelst
Meddelelse bekvemt kunde oversendes, stavet Bogstav for Bogstav.
Den græske Historieskriver Polybius (2. Aarh. f. Kr.) beskriver et
saadant System, hvorved Fakler var anbragt bag to store Skærme
og de forskellige Bogstaver i Alfabetet betegnedes ved Fakler, der
løftedes op over Skærmene; 4 Fakler over Skærmen til venstre og 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
