Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lyd- og Lystelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
LYS- OG LYDTELEGRAFI
komme til at staa ud for Karrets Rand. Naar nu en Meddelelse skulde
oversendes, gav Afsenderstationen et Fakkelsignal; Modtagerstationen
besvarede dette, og i samme Øjeblik fjærnedes Propperne paa begge
Stationer; saa snart Stængerne var sunket saa meget, at det Tegn,
som ønskedes overført, stod ud for Karrets Rand, gav
Afsenderstationen et nyt Fakkelsignal, og paa Modtagerstationen vilde man da
finde Tegnet ud for Karrets Rand. At afsende en længere Meddelelse
Bogstav for Bogstav paa denne Maade var vel teoretisk muligt, men
i Praksis vilde det tage altfor urimelig lang Tid; Æneas vilde da ogsaa
kun lade Stangens forskellige Felter svare til visse bestemte
Meddelelser, som der hyppig blev Brug for. Selv i denne Form er det dog
tvivlsomt, om det smukke System kom i praktisk Brug.
I Middelalderen benyttedes lejlighedsvis baade Ildsignaler og andre
optiske Signaler; men fuldstændige Signaler for optisk Telegrafi
udvikles først paany i det 17. Aarh. I 1684 beskrev den engelske
Naturforsker Robert Hooke en Telegraferingsmaskine for »Royal Society«
i London, og faa Aar efter fremførte Franskmanden Amontons ved
Paris et andet System.
Der kom dog ikke noget videre ud af de mange Planer og Forsøg
før ved Slutningen af næste Aarh., da Franskmanden Claude Chappe
udarbejdede et System, hvorved Bogstaver og andre Tegn let kunde
fremstilles ved forskellige Stillinger af en »Arm« med et Par Vinger,
der anbragtes paa Toppen af Stilladser eller Taarne og let kunde
indstilles nedefra. Efter at Chappe dels med et andet, dels med dette
System havde udført forskellige vellykkede Forsøg, overdrog
National-kQnventet ham at oprette en Forbindelse mellem Paris og Lille. I
August 1794 var Linjen af Stationer færdig, og den 15. Aug. indløb
til Konventet den første Depeche, som meldte, at le Quesnay var
blevet erobret; Depechen indtraf kun en Time efter Troppernes Indmarch
i Byen.
Chappe havde selv kaldt sit Apparat en Tachygraf, men en
Embedsmand i Ministeriet Miot gav Systemet Navnet Telegrafen, og det
beholdt det.
Armens og Vingernes Anbringelse og Stillinger for de enkelte
Bogstaver og Tal er vist i Fig. 37 og 38; der kunde imidlertid frembringes
mange andre Tegn med særlige Betydninger. Skønt der paa den over
200 Kilometer lange Linje Paris—Lille fandtes ikke mindre end 22
Stationer, var det muligt at overføre et enkelt Tegn i 2 Minutter. Dette
glimrende Resultat bevirkede, at man oprettede en Række nye
Linjer, og det blev herved muligt at sende et Tegn fra Paris til Calais i
4, til Strassburg i 5, til Brest i 7 og til Bayonne i 14 Minutter. Tele-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
