Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lyd- og Lystelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
LYS- OG LYDTELEGRAFI
telegrafi. Tanken om at anvende Spejle til Telegrafering var
allerede fremme i det 16. Aarh. Da Karl V af Tyskland og Franz I af
Frankrig kæmpede om Milano, blev det f. Eks. foreslaaet, at man skulde
sende Meddelelser fra Milano til Paris, idet man det første Sted ved
»et pythagoræisk Spejl beskrevet med Bønnesaft« kastede Skrifttræk
op paa Maaneskiven, som jo kunde ses i Paris. Mindre fantastisk er
en Beretning i en østrigsk Aarbog fra Slutningen af samme
Aarhun-drede. Det fortælles her, at Kejser Rudolph og hans
Øverstkommanderende under Krigen mod Tyrkerne af en Englænder havde lært at
udveksle Meddelelser paa mange Mils Afstand ved to Spejle og en
Magnetsten. Denne sidste har rimeligvis blot haft til Opgave at gøre
Sagen mere mystisk; men at der har ligget noget til Grund for
Meddelelsen om Spejlene er meget sandsynligt.
I Virkeligheden er det en meget let Sag i klart Solskin at give
Signaler med et Spejl paa ret lang Afstand. Man behøver blot at vende
Spejlet ’saaledes, at det sender Solstraalerne hen mod den, man vil
korrespondere med, og saa ved en Skærm snart stanse Straalerne,
snart atter give dem fri Passage. Modtageren faar da Sollyset i Øjnene
hver Gang Skærmen fjærnes, og man kan sammensætte Tegn for de
enkelte Bogstaver af lange og korte Blink, f. Eks. efter det i elektrisk
Telegrafi benyttede Morsesystem; eller man kan lade Afbrydelserne
i Straalegangen tjene som Tegn saaledes, at Morsetegnene
sammensættes af kortere og længere Formørkelser.
Det fortælles, at Indianerne i Nordamerika har anvendt saadanne
simple Spejlsignaler under Kampe tidligere end de Hvide, men
hvorledes det nu end forholder sig hermed, har Englænderne i hvert Fald
haft stor Nytte af Spejltelegrafien under deres mange Felttog i
Indien og i Afrika — bl. a. under Boerkrigen. Undertiden har et
Barber-spejl gjort det muligt for tilfældigt afskaarne Smaaaf delinger at sende
vigtige Meddelelser til Hovedstyrken. Men bedst er det dog, naar man
til saadan Telegrafering har et særligt Apparat — en Heliograf —
med Spejle, Skærm og Kikkert til Indstillingen og eventuelt til
Aflæsning af Signalerne. Saadanne Heliografer er indført i mange Hære.
Paa Grund af Solens stærke Glans er det muligt at sende
Heliograf-signaler over omtrent saa store Afstande det skal være, naar Straalerne
blot ikke stanses af Jordens Runding eller andre Hindringer. I
Amerika har man forsøgsvis en Gang telegraferet over en Afstand af
hen-imod 300 Kilometer, d. v. s. omtrent som mellem Kristianssand og Ribe.
De to Stationer var anbragt højt til Vejrs paa Bjærgene Mont Ellen
i Utah og Mont Uncomphagre i Colorado; det mærkeligste var, at
Straalerne ikke kunde gaa i lige Linje mellem de to Stationer; kun ved
Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
