Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lyd- og Lystelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MEKANISKE TELEFONER
67
Fig. 40. Mekanisk Traadtelefon hos
Negerbørn i Afrika.
strækning, og alle mulige Sager af handles paa »Trommesproget« baade
inden for den enkelte Landsby og mellem Nabolandsbyer; vigtige
Meddelelser løber med Trommernes Toner fra Trommepost til
Trommepost gennem lange Strækninger. Forøvrigt bruges som bekendt ogsaa
hos os en lignende Lydtelegrafi under særlige Forhold, nemlig i
Fængslerne, hvor Fangerne underholder sig med hverandre ved Banken,
idet Antallet af enkelte Slag angiver Nummeret af det Bogstav, der
skal bruges.
Efter at Chappes optiske Telegraf havde vundet Udbredelse rundt
om i Evropa og vist sine Fordele og Mangler, fremkom der flere
Forslag til akustiske Telegrafer. Et af disse, som blev fremsat af
Franskmanden W. Sudre i 1828, gik ud paa, at man skulde bruge kraftige
Musikinstrumenter som Signalgivere
og kombinere Skalaens syv Toner
paa forskellige Maader til Tegn.
Alt hvad vi foreløbig har talt
om, var »traadløs« Telegrafi eller
Telefoni ved Lys- eller Lydbølger.
Et Forslag til en Slags Telefoni med
Ledningsforbindelse findes
imidlertid i en Bog fra det 16. Aarh.,
»Magia naturalis« af Giambattista della
Porta. Forfatteren beskriver her
Talerøret. Han fortæller, at han selv har ført Samtaler gennem
en Rørledning af 200 Skridts Længde, og Ordene hørtes derved saa
klart og tydeligt, som de kom ud af den talendes Mund. Senere har
jo saadanns Rørledninger fundet stor Anvendelse til Samtaler
mellem adskilte Dele af et Skib eller en Bygning.
En anden Indretning til Fjærntale
erdenmekaniskeTraad-telefon, som Robert Hooke beskrev 1667. Ved denne taler man
ind i den ene Ende af en kort Cylinder af Blik, Træ el. a., hvis
anden Ende lukkes af en tynd elastisk Plade, f. Eks. et Stykke
Pergament eller Svineblære; til Midten af Pladen er fæstet en Traad, som
nogenlunde stramt spændt er ført hen til en lignende Plade i en
anden Cylinder, til hvilken Øret holdes. Talen sætter nu den første Plade
og den dermed forbundne Ende af Traaden i Svingninger; disse
Svingninger forplanter sig næsten usvækket gennem Traaden, saaledes at
den anden Plade kommer til at svinge paa ganske samme Maade som
den første, og idet den meddeler Svingningerne til Luften i Cylinderen,
opfatter Øret Talen. Denne Telefon har i Kina været kendt i lange
Tider. Da Bells elektriske Telefon kom til Kina, hævdedes det fra ki-
s’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
