Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - Før Ørsteds Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FØRSTE FORSØG
69
at samtale paa to-tre Miles Afstand ved to Magnetnaale. Men da
Fortælleren sagde, at han gærne vilde købe Kunsten, naar Manden blot
først vilde vise, at Apparaterne kunde virke paa en Afstand som fra
den ene Ende af Stuen til den anden, erklærede Opfinderen, at paa en
saa lille Afstand var Virkningen næppe til at se; der blev saa ikke noget
af Købet.
Med Magnetnaale alene var det overhovedet ikke muligt at faa
noget ud af Planer om Telegrafi. Derimod aabnede der sig Muligheder
for at anvende de elektriske Kræfter til Telegrafering, efter at
Stephan Gray omkring 1730 havde opdaget, at de elektriske Egenskaber
forplantede sig gennem Metaltraade. Allerede i Midten af det 18. Aarh.
blev der gjort flere vellykkede Forsøg paa at lede »Elektriciteten«
gennem meget lange Metaltraade; i 1747 frembragte saaledes en engelsk
Biskop William Watson en elektrisk Gnist i en Afstand af en halv
Snes Kilometer fra Elektricitetskilden. Faa Aar efter offentliggjordes
i Scotts Magazine en med C. M. (muligvis Charles Morrison)
undertegnet Artikel med den ejendommelige Titel: En bekvem Metode til
Overføring af »Intelligence«. Heri fremsætter Forfatteren et Forslag
til en elektrisk Telegraf med 24 Metaltraade, som kunde elektriseres
ved den ene Ende og derved bringe lette Kugler til at svinge ud ved
den anden Ende. Naar hver Kugle svarede til et Bogstav, kunde man
herved oversende enhver Meddelelse.
I den følgende Tid syslede mange med Planer af denne Art.
Lesage i Genf udførte 1774 en saadan Telegrafering, dog kun mellem
to Naboværelser, og ved Aarhundredets Slutning blev der i Spanien
udført flere Forsøg over lange Afstande. At føre en Metaltraad, der
skulde lede den højspændte »Gnidningseleltricitet« fra
Elektriserma-skiner o. desl. (se Bd. II, 1. Del S. 174 o. fig.), lange Veje i det frie
saa godt isoleret, at Elektriciteten ikke lededes bort gennem de
bærende Stænger, var imidlertid en meget vanskelig Sag, og navnlig naar
Vejret var fugtigt blev det næsten umuligt. Naar det nu tilmed var
ikke én, men 24 Traade, der skulde isoleres, blev det hele Foretagende
altfor kostbart i Udførelse og usikkert i Virkning til at have praktisk
Betydning.
Nye Muligheder for den elektriske Telegrafi aabnede sig ved
Gal-vanis Opdagelser og Voltas Opfindelser af det galvaniske Batteri, der
gjorde det muligt at sende store Elektricitetsmængder gennem en
Led-ningstraad under Anvendelse af forholdsvis meget ringe elektrisk
Spænding.
En bajersk Læge, Sømmering, tog nu Sagen op og søgte at
benytte den elektriske Strøms kemiske Virkninger i Telegrafien. I S ö m-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
