Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - Fra Ørsted til Morse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORSETEGNENE 75
Haanden slipper Nøglen henne paa Stationen •— Naar der ikke
telegraferes, staar Apparaterne paa hver af de to Stationer rede til at
tage mod Strøm fra den anden.
Hvis Telegraf strømmen kun varer et Øjeblik, ridses der kun en
»Prik« (d. v. s. en meget kort Streg) paa Papirstrimlen, holdes Nøglen
paa Af sender stationen nedtrykket lidt længere, fremkommer der en
»Streg« (d. v. s. en lidt længere Streg). Tegnene for de forskellige
Bogstaver sammensættes paa forskellig Maade af Prikker og Streger,
saaledes som det er vist i nedenstaaende internationale Telegraf alf abet,
der med faa Undtagelser er det samme, som Morse indførte:
a–––––––, b–––––-, c-, d-, e-, /–•–––––-, g~ — -, h–,
i - -,j––––––––––––––––––––––––––––––-, k-, l - –, m-, n-, o-, p-,
q–––––, r––, s - - - ,t —, u–■, v––-, x––––,y––––-,
z — •—• - -, æ–––—, ø––––.
Hertil kommer saa Taltegn, Skilletegn og forskellige Tegn med
særlig Betydning i Telegrafien.
I Stedet for at lade en Spids indridse »Morsetegnene« paa
Papirstrimlen kan man lade et lille Hjul, hvis Rand holdes forsynet med
Farve, tegne dem derpaa. Eller man kan helt udelade Papir strimlen,
idet en øvet Telegrafist af Vægtstangens Klapren kan afhøre
Telegrammet og nedskrive det med almindelig Skrift umiddelbart efter
Lyden i Stedet for efter Streger og Prikker paa en Papirstrimmel; i
Amerika benytter man meget denne Fremgangsmaade, idet man saa
bruger særlige, høj tklaprende Apparater.
I Enkelthederne kan Nøgle, Skriveapparat m. m. naturligvis
udformes paa mange Maader. Fig. 44 viser en ældre Konstruktion.
En meget vigtig Bestanddel af Anlægget danner de galvaniske
Batterier. Elementerne skulde gærne være indrettet saaledes, at der
ikke foregik kemiske Processer i dem, naar de stod ubrugte hen, og
at de under Strømmens Gang ikke svækkedes af de hermed følgende
Omdannelser. Ved simple Voltaelementer dannede af en Zink- og en
Kobberplade i et Glas med Saltopløsning eller fortyndet Svovlsyre
(se Bd. II, 1. Del, S. 177) vilde Zinken stadig opløses af Svovlsyren.
Dette kunde man forhindre ved at indgnide Zinken med Kviksølv,
idet en saadan »amalgameret« Zinkplade kun angribes, naar
Strømmen gaar; men Elementet vilde, straks efter at Strømmen blev sat
i Gang, svækkes stærkt ved, at der udskilles Brint paa Kobberpladen.
Mange Midler er i Tidens Løb bragt i Anvendelse til Forhindring af
denne Brintafsætning. I 1836 fandt den engelske Professor Daniell
paa at omgive Kobberpladen med Kobbervitriol, idet denne Væske
sammen med Kobberpladen indesluttet i en S vineblære el. desl. sattes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
