Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - De store Ledningsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ATLANTERHAVSKABLET
85
stort mer end en Hundrededel af den Spænding, Whitehouse havde
brugt, kunde faa Lyspletten til at vandre frem og tilbage paa den
anden Side af Verdenshavet; det var paa denne Maade muligt at
telegrafere med en Hastighed af fra 2 til 6 Ord i Minuttet; naar man
betænker, at der til et Bogstav i Reglen kræves to eller flere
Enkelttegn, indses det, at der ikke gik lang Tid mellem hvert Tegn.
Men det var som sagt for sent; Kablets Skæbne var beseglet. »Man
havde udsat en Lavtrykskedel for højspændt Damp, og den havde
faaet en Læk«. En elektrisk Undersøgelse af det døde Kabel viste,
at Kablet havde en »elektrisk Læk« ca. 500 km fra Irlands Kyst; her
ude i en Dybde af ca. 3 km under Havfladen strømmede
Elektriciteten gennem Guttaperkalaget ud i Havet, og man kunde ikke gøre noget
ved det. William Thomson fældede følgende Dom om, hvad der var
[Fig. 50. Atlanterhavskablet fra 1865.
sket: »Det er ganske sikkert, at mod et vel indstillet
Spejlgalvano-meter som Modtagerapparat ved hver Ende kunde 20 Daniellelementer
have udrettet det Arbejde, der krævedes. Havde man fra først af
truffet et saadant Arrangement, og var der ikke blevet anvendt
Induktionsapparater, efter at Enden af Kablet var bragt i Land, saa
vilde det nu være i fuld Virksomhed Dag og Nat, uden at der var
nogen Sandsynlighed for, at det skulde svigte.«
Der gik nu 6 Aar, inden det lykkedes Cyrus Field og andre at
vække Interessen for Foretagendet paany saaledes, at der kunde
tilvejebringes tilstrækkelig Kapital. Den Sum, der skulde skaffes, var
nu betydelig større end første Gang, da man vilde gøre Kablet
betydelig stærkere. Blandt andet indhyllede man nu de ydre Jærntraade
i Manillahamp, hvorved Kablets Vægtfylde blev mindre, saa at
Vandet bar en større Del af Vægten. Det lykkedes da ogsaa at sætte
Kablets Bristelængde op til 17—18 km. Til Udlægningen lejede man
Kæmpeskibet Great Eastern (se Bd. I, 2. Del S. 155), som med Lethed kunde
optage hele Kablet i sine vældige Lasterum.
I Juli 1865 begyndte Great Eastern Udlægningen fra Irlands Kyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
