- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
97

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den elektriske Telegrafi - Særlige Slags Telegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

WAGNERS HAMMER

97

Fig. 58. Elektrisk Klokke
med Selvafbryder.

bundt bevæges da frem og tilbage, op og ned, og skriver herved paa
fotografisk Papir. I en Afstand af flere Hundrede Kilometer kan en
Hulstrimmel i en automatisk Afsender styre denne lette Pen, saa at
den skriver med almenlæselig Skrift halvhundrede Gange saa hurtigt
som Menneskehaanden, nemlig ca. 800 Ord i Minuttet. Saa vidt er
den elektriske Fjærnskrift naaet kun tre kvart Aarhundrede efter at
Gauss og Weber byggede det forste elektromagnetiske Telegrafanlæg,
hvor man i Minuttet kunde oversende et Par Tegn med Signaler, som kun
kunde opfanges og forstaas af den opmærksomme og indviede Iagttager.

Alle de tidligere omtalte Systemer var
beregnet paa det offentlige Telegrafsamkvem,
hvorved Telegraferingen besørges af uddannede
Telegrafister. I andre Systemer tilstræbes det
imidlertid at gøre Telegraferingen — baade
Afsendelsen og Modtagelsen — let at udføre for
Folk, som ikke har særlig Uddannelse.

Den simpleste og mest udbredte
»Allemandstelegraf« er det almindelige Husringeanlæg, hvor
man ved Tryk paa en elektrisk Knap giver et
Ringesignal. Ringningen frembringes her i
Reglen ved, at en elektrisk »Selvatbryder« bevæger
en Stang med en Kugle, som slaar paa en
Klokkeskaal. Selvatbryderen er opfundet af
J. P. Wagner i Frankfurt (se Bd. II, 1. Del
S. 182) og kaldes ofte den Wagner’ske Hammer.
Princippet for den fremgaar af Fig. 58. Den

elektriske Strøm fra et Batteri kommer her ind ved a, gaar gennem
Vindingerne af en Elektromagnet og derfra til en Staalfjeder, som
bærer Elektromagnetens Anker; fra en Forlængelse af Fjederen, der
rører Spidsen af en Stilleskrue, gaar Strømmen gennem denne og en
Ledningstraad til b og derfra tilbage til Batteriet. Idet nu
Elektromagneten bliver magnetisk, tiltrækker den Ankeret og river
derved Fjederen fra Skruespidsen, saa at Strømmen afbrydes og
Elektromagneten slipper Ankeret. Dette gaar da tilbage og slutter
Strømmen paany, hvorefter Spillet begynder forfra. Den Wagner’ske eller
Neef’ske Hammer, som den ogsaa kaldes, bruges ogsaa i mange andre
Apparater end elektriske Klokker.

Foruden det simple Husringeanlæg er der udviklet mangfoldige
andre »Signaltelegrafer«, hvor den elektriske Strøm — fra et Batteri
eller en Induktionsmaskine — afleverer en eller anden Besked ved
Ringesignaler, ved Klapper der falder, ved Glødelamper, der tændes

Opfindelsernes Bog. III. 2.

7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:15:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free