Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Telefonen - Centralanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TELEFONANLÆG
109
Centralanlæg.
Ved de i det foregaacnde omtalte Opfindelser blev den elektriske
Telefon et ypperligt Lydoverføringsmiddel, som gjorde det muligt
for to Mennesker i mange Mils indbyrdes Afstand at føre en fuldt
for-staaelig Samtale, ja endogsaa at kende hinandens Stemmeklang. Men
for at den skulde kunne blive et almindeligt anvendt
Meddelelsesmiddel, var det nødvendigt at indrette store Telefonanlæg for mange
Mennesker saaledes, at enhver Deltager kan faa enhver af de øvrige i Tale,
naar han ønsker det. Kun gennem en uafbrudt Kamp mod talrige
Vanskeligheder er det efterhaanden lykkedes paa praktisk Maade at løse
denne Opgave for Anlæg med ikke blot Hundreder, men Tusinder
eller Titusinder af Deltagere. Ogsaa i denne Henseende er det
Amerikanerne, der er gaact i Spidsen, omend der ogsaa i Evropa — bl. a.
af det berømte Firma Brødrene Ericsson i Stockholm — er givet
vægtige Bidrag til Sagens Fremme.
Det første regelmæssigt drevne Telefonanlæg for en By blev
indrettet i New Haven i Amerika og taget i Drift den 25. Jan. 1878, og
det nye Samkvemsmiddel bredte sig over Amerika med saa rivende
Hast, at der i 1881 ikke fandtes mange Byer med mer end 15 000
Indbyggere, der ikke havde noget Telefonanlæg. I Evropa kom der
derimod først i Midten af Firserne Fart i Udviklingen.
For at kunne bringe de enkelte Deltagere eller Abonnenter i et
Byanlæg i Forbindelse med hinanden, maatte man naturligvis føre
Ledninger fra deres Telefonapparater ind til en Centralstation med
Personale, der tilvejebragte de ønskede Forbindelser.
I Centralerne førtes Traade fra Abonnenternes Ledninger til
Omstillingstavler, f. Eks. 50 til hver Tavle. I nogle Centraler, udgik der
fra Abonnenttraadeiie parallele Metalstrimler; paa tværs af og under
disse gik der et vist Antal andre Strimler, som var isolerede fra
Abonnentstrimlerne, men alle ved Metalpropper kunde sættes i Forbindelse
med enhver af disse. Naar nu to Abonnenter ved samme
Omstillings-tavle skulde føre en Samtale, forbandt Telefonisten ved Propper deres
Strimler med en og samme Tværstrimmel. Man indførte dog tidlig
i Stedet for Tværstrimlerne ledende Snore med Metalpropper; en
Abonnent behøvede da ikke en lang Strimmel, men kun et Metalstykke
med et Prophul, idet der da Ved de bevægelige Snore kunde
tilvejebringes Forbindelser mellem Abonnenternes Prophuller.
Naar de to Abonnenter, som skulde tale sammen, ikke hørte til
samme Bord, maatte der tilvejebringes en Forbindelse mellem de to
Borde, og selv om man bestræbte sig for at samle Abonnenter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
