- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
121

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Grundlag og Fremvækst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEKTRISKE OG MAGNETISKE FJÆRN VIRKNING ER 121

ligt; men det dannede dog en afgørende Hindring for dens Anvendelse
ude paa Søen, og hæmmede dens Fremtrængen under mange andre
Forhold, hvor Vanskelighederne og Bekostningerne med at lægge
Ledninger blev for store.

At der baade ved magnetiske og ved elektriske Midler kunde
frembringes Afstandsvirkninger, var en gammelkendt Sag, ja det var jo
netop ved de af magnetiske og elektriske Kræfter ud øvede
Tiltrækninger eller Frastødninger paa Afstand, at Magnetismen og
Elektriciteten først blev opdaget. Efterhaanden som man lærte disse
mærkelige Naturkræfter nærmere at kende, opdagede man flere Arter af
Afstandsvirkninger. Man fandt, at Forandringer af Elektricitetens
Fordeling i en ledende Genstand frembragte tilsvarende Forandringer i
Ledere i Nærheden (elektrisk Fordeling), og senere at Bevægelser af
Magneter og strømgennemflydte Ledningstraade, saa vel som
Slutning eller Afbrydning eller Forstærkning og Svækning af elektriske
Strømme satte Elektriciteten i Bevægelse i nærliggende Ledninger
(Induktion). Som vi andetsteds har set, var ogsaa Tanken om at
anvende magnetiske Fj ærn virkninger til Telefonering paa lange Afstande
dukket frem allerede for Aarhundreder siden. Man kunde fristes til
at anse saadanne Tanker for geniale Anelser om, hvad Fremtiden vilde
bringe; men i Virkeligheden var det ikke andet end uklare
Fantasterier, fostrede af Mystik og nærede af Uvidenhed. Selv efter
Opdagelsen af Induktionen laa Tanken om en traadløs elektromagnetisk
Telegrafi fjærnt fra de Mænd, som ledede Udviklingen; thi overalt, hvor
man vilde udnytte Induktionen, gjaldt det om at bringe de to
Ledningskredse, der skulde virke paa hinanden saa tæt sammen som
overhovedet muligt. Kun herved^ kunde man faa den Arbejdskraft eller
Energi, som benyttedes til Strømfrembringelse i den ene
Ledningskreds, til i større Omfang at forlade denne og gaa over til den anden.

Først efter Telefonens Fremkomst fik man ofte Anledning til at
tænke over »Fjærninduktion« og dens mulige Anvendelse i Praksis.
Som allerede nævnt kan Samtale i én Ledning ofte høres i
uvedkommende Ledninger, og for at saadan Overføring kan indtræde, er det
ikke nødvendigt, at de to Ledninger ligger tæt op ad hinanden; de kan
godt være adskilte af en bred Landevej, naar de blot følges ad en
længere Strækning. Ogsaa naar man telegraferer gennem en Ledning,
kan Strømslutningerne og Afbrydningerne under Telegraferingen
bevirke, at der i en paralleltløbende Ledning opstaar
Induktionsvirkninger, som man kan opfatte ved Hjælp af en’Telefon. Under visse
Omstændigheder kan Afstanden mellem de to Ledninger være
adskillige Kilometer; ved Darlmgton i England, hvor to Ledninger løber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:15:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free