Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Telegrafi og Telefoni ved elektriske Bølger - Forskellige Systemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSBUETELEGRAFIEN
137
lærerigt Vidnesbyrd om, hvor vanskeligt selv det teknisk værdifulde
kan have ved at bryde igennem.
I England var Poulsens Patenter blevet overtaget af et Selskab
med den, som man troede, overmaade rige Lord Armstrong som
Hovedmand; men kort efter gik han Fallit, og herved tilføjedes der Sagen
et meget alvorligt Slag, da det særlig var i England, der var Udsigt
til at føre Lysbuetelegraferingen ud i stor Stil. Da der nu tillige var
pengeknappe Tider, kunde Planerne om at oprette en Forbindelse
over Atlanterhavet foreløbig ikke gennemføres. At skaffe det nye
System Indgang i det almindelige Telegrafsamkvem paa Søen var endnu
mere haabløst. I sin Tid havde det store tyske Telefunken-Selskab
store Vanskeligheder ved at trænge frem paa dette Omraade.
Mar-coniselskabet nægtede at korrespondere med de tyske Skibe, der var
udstyrede med Telefunken-Apparater, og de tyske Redere saa sig
nødsaget til at udruste deres Skibe med Marconiapparater og at antage
Marconitelegrafister paa dom. Kun ved store pekuniære Ofre lykkedes
det Telefunkenselskabet at faa det engelske Selskab til at fravige denne
Holdning. Senere blev der vel truffet internationale Aftaler, i Følge
hvilke det ene Selskab ikke kunde afslaa at telegrafere med andre;
men da man ikke ved Lysbuetelegrafi uden videre kunde telegrafere
med Gnisttelegrafstationer, kunde det Poulsen’ske System ikke tage
Konkurrencen op med Telefunken- og Marconiselskabcrne, der havde
faaet et mægtigt Forspring.
En Tid troede mange, at Lysbuetelegrafien var ved at sygne helt
hen, men om den end havde vanskelige Kaar, var dette dog paa ingen
Maade Tilfældet. I et Par Stormagters Militærvæsen indførtes Poulsens
System, og de Mænd, som i Danmark fra først af havde ydet Valdemar
Poulsen økonomisk Støtte til hans store og kostbare Forsøg, tabte
ikke Troen paa Sagen. Sammen med sin udmærkede Medarbejder
Professor P. O. Pedersen og andre Hjælpere kunde Opfinderen derfor
arbejde videre paa Forbedring af Systemet; bl. a. har P. O. Pedersen
konstrueret en Maskine til Hurtigtelegrafi, hvorved der er
telegraferet med en Hastighed af over 100 Ord i Minuttet fra Knockroe
paa Irlands Vestkyst til Lyngby (ca. 1500 km). Medens Evropa var
spærret for Systemet, banede det sig Vej i Amerika. Ovre i det fjærne
Vesten begyndte et amerikansk Poulsen-Selskab for et Par Aar siden
at oprette en Række Stationer særlig i de vestlige Stater, men ogsaa
saa langt mod Øst som i Chikago. Det viste sig, at disse Stationer
formaaede at tage en virksom Konkurrence op baade med
Traad-telegrafi og med traadløs Telegrafi efter andet System, og
Resultaterne var saa gunstige, at nian skred til at oprette en Telegrafforbin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
