Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Bogtrykkerkunstens Opfindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 146
BØGER OG BLADE
end kunde synes, var dens Virkeliggørelse dog en meget vanskelig
Sag. Medens i Kina Mangfoldigheden af forskellige Tegn dannede en
Hindring for Trykning med Typer, maatte i Evropa den uhyre Mængde
af tætstillede Typer, der krævedes til Fremstilling af en blot
nogenlunde lang Tekst, virke skræmmende. Hvorledes skulde det lade sig
gøre at faa en saadan Mængde smaa bitte Trykstempler fint og
nøjagtigt udført og stillet sammen til en Tryktavle, hvor alle Trykflader
kom i ganske samme Plan, og Bogstaverne dannede helt lige Rækker?
Det er ved Løsningen af denne Opgave, at Johann G u t e
n-b c r g fra Mainz har gjort sig fortjent til at kaldes
Bogtrykkerkunstens Opfinder.
Gutenberg eller Gensfleisch, som han egentlig hed, er født i Mainz
omkring Aar 1400. I sin Ungdom kom han bort fra sin Fødeby, og
omkring 1440 boede han i Strassburg. Her beskæftigede han sig med
forskellige mekaniske Arbejder, og efter al Sandsynlighed er han her
begyndt paa Forsøg med Fremstilling af løse Typer, en Opgave, som
sikkert har krævet mangeaarigt Arbejde og kostet mange mislykkede
Forsøg, inden den naaede en saadan Fuldkommenhed, at den kunde
anvendes i Praksis med fuldt tilfredsstillende Resultater.
Mellem 1444 og 1448 kom han tilbage til Mainz, og her søgte han
ved laante Penge at skaffe Midler til at udvikle sin Opfindelse. I
1450 kom han i Forbindelse med en velhavende Borger Johann Fust,
som gentagne Gange laante ham betydelige Summer. Tillige fik han
omtrent ved samme Tid en Hjælper Peter Schöffer, som var en
fremragende Dygtighed. Utvivlsomt har denne Mand bidraget meget til
at overvinde de tekniske Vanskeligheder, Gutenberg maatte kæmpe
med; men han gjorde sig rigtignok ogsaa godt betalt derfor. I 1455,
da Sagen var skredet saa vidt frem, at man kunde begynde at vente
Udbytte af den, fik Fust Gutenberg dømt til at tilbagebetale de laante
Penge, og da han ikke var i Stand dertil, maatte han udlevere alt sit
Værktøj og Materiale saa vel som, hvad der var trykt, til Fust og
Schöffer, der blev Fusts Svigersøn. Det lykkedes vel Gutenberg at
faa oprettet et nyt Trykkeri, men det blev dog Fust og Schöffer, der
høstede størst Fordel af den nye Kunst. Gutenberg døde 1467.
Hvornaar den første typetrykte Bog udkom, vides ikke med
Sikkerhed, da Værkerne fra Bogtrykkerkunstens første Tid i
Almindelighed hverken havde Aar stal eller Angivelse af Trykkerens Navn.
Disse Forsømmelser har givet Anledning til mange lærde Afhandlinger
og Undersøgelser; og endnu mere Blæk og Bogtrykkersværte er der
anvendt paa Diskussioner om, hvorvidt det nu ogsaa virkelig var
Gutenberg, der var Bogtrykkerkunstens Opfinder. Fra forskellige Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
