- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
158

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sætning - Sættemaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

BØGER OG BLADE

lægges Forfatteren til Last, fordi man ikke umiddelbart kan se, at der
har fundet en Bogstavforbytning eller Udeladelse Sted, men blot ser,
at det er galt eller meningsløst. Særlig let kan saadanne Fejl
naturligvis indløbe, naar Forfatteren ikke faar Lejlighed til Gennemsyn, som
det almindeligt er Tilfældet i Dagblade og ofte i Ugeblade. Undertiden
kan saadanne og andre- Fejl komme ind under selve Korrekturarbejdet,
idet Typerne kommer i Uorden, og hvis Forfatteren nu ikke faar ny
Korrektur, eller han nøjes med at se, om hans Rettelser er udført,
kan han blive ubehagelig overrasket af Rentrykket.
Meningsforstyrrende Fejl kan imidlertid ogsaa meget let overses af Forfatteren, fordi
han uvilkaarlig læser med Tankerne, hvad han ved, der skal staa, i
Stedet for med Øjnene, hvad der virkelig staar, og saa kan Bogen gaa
ud i Verden med Forvekslinger, som grundigt ødelægger Tanken, uden
at nogen falder paa, at Meningsløsheden skyldes et Par uselige smaa
Bogstaver, som naar det f. Eks. fortælles, at smeltet Jærn flyder
gennem Trærender i St. f. gennem Tvær render, at en Fabrik
er lagt saaledes, at Kullet kan føres til den fra Skib paa Transpor
t-b a a d i St. f. Tr ansp o rt b aand, o. s. v. En Trøst for
Forfatteren er det, at han i 9 Tilfælde af 10, naar han beklager sig over
Uheldet til en af Bogens Læsere, vil erfare, at Læseren aldeles ikke har lagt
Mærke til, at der var noget galt ved det paagældende Sted.

Foruden Sætning og Korrektur har Sætteren endnu et vigtigt
Arbejde at udføre, nemlig Aflægningen af den færdigtrykte Sats,
d. v. s. dens Opløsning i dø enkelte Typer og disses Fordeling til
Skriftkassens Fag. Han holder herved i sin venstre Haand et passende Antal
Linjer, der støttes ved en Træspaan, og med højre Haand tager han
et Par Ord ad Gangen op, læser dem, skiller ved et let Tryk Typerne
fra hverandre, og lader hver af dem falde ned i det rette Fag i
Skriftkassen. Fejl, som herved begaas, hævner sig senere ved, at der
kommer forkerte Typer i Satsen. En dygtig Sætter kan aflægge 5—6000
Typer i Timen.

Sættemaskiner.

Det er indlysende, at en Sætter, der skal tage Typerne én for én
fra forskellige Rum, sætte dem sammen i Vinkelhagen, justere Linjerne
og flytte dem til Skibet, ikke kan sætte en Side op nær saa hurtigt,
som den kan skrives ved Hurtigskrift med Haanden, endsige ved en
Skrivemaskine. Mer end 2—3000 Bogstaver kan man ikke regne, at der
kan sættes i Timen, selv efter et godt Manuskript og ved forceret
Arbejde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free