Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sættemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
BØGER OG BLADE
Fig. 107. Sætteapparatet i »Linotype«.
Laas og derved slippe ned til den nedre Beholder, hvor den glider ned
i sit Typerum.
Paa Verdensudstillingen i Paris 1855 vakte denne Sættemaskine
stor Opmærksomhed og skaffede sin Opfinder Guldmedaille og anden
Hæder. Den var ogsaa en Tid i praktisk Brug i Bladet »Fædrelandets
Trykkeri; men den
kom for let i
Uorden, og efter
Opfinderens Død
kunde man ikke faa
den til at virke.
Sørensens Princip
blev senere taget
op andetsteds og
udviklet videre af
Joseph Thorne.
Sø-rensen-Thorne-Ma-skinen har i en
nyere Form under
Navnet
»Thorn-Sim-plex-Unitype«-Ma-skinen faaet stor
Udbredelse i
mindre Trykkerier i
Amerika og
England.
Aflægningsproblemet, som det store
Flertal af Opfindere
lod uløst, og som
voldte Sørensen og
hans Efterfølgere de
største Bryderier, er
man i Nutidens mest
anvendte Sættemaskiner kommet uden om derved, at man slet ikke
aflægger Satsen, men ganske simpelt lader den gaa i Smeltediglen,
naar man er færdig med den. Den dristige Tanke at støbe Typerne
fra ny for hver Sætning havde allerede faaet sit Udtryk i en
af Englænderen William Church i 1822 konstrueret Sættemaskine
med tilhørende Støbemaskine. Om Church’s sindrige Maskiner siges
der i et samtidigt Skrift (Hansarets »Typographia« fra 1825):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
