- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
168

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Sættemaskiner - Satsens Tildannelse til Pressen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

BØGER OG BLADE

Sider. Forøvrigt kan man ogsaa inden Sætningen beregne Billedpladsen
og sørge for, at der i Satsen gøres Plads til Billederne. Medens alle
Ordmellemrum i den oprindelige Sats som før nævnt er nøjagtig lige
store indenfor hver enkelt Linje, er dette, som man vil se i denne
Bog, ikke en almindelig Regel i den endelige Sats, der har undergaaet
Ombrækning og Korrektur.

• Den største Fordel ved Monotypes Sættemaade er, at Satsen staar
med løse Typer, saa at Korrekturen kan udføres paa sædvanlig Maade.
Men tillige er det i mange Tilfælde af Betydning, at man kan lade
Satsen gaa i Smeltediglen efter Trykningen og dog senere foretage et nyt
Optryk efter Manuskript, naar blot man har bevaret Hulstrimlerne,
der i Støbemaskinen kan give ny Sats. Korrekturen maa dog i saa
Fald udføres paany.

Saa god Grund der end er til at beundre den Række af sindrige
Tanker, som har fundet Udtryk i Maskinen, er det dog maaske endnu
mere beundringsværdigt, at man har kunnet faa den Mangfoldighed
af indviklede Bevægelser, Støbemaskinen automatisk udfører under
Hulstrimlens Ledelse, til at foregaa med en saadan Hurtighed og
Sikkerhed, at Maskinen virkelig kan gøre Fyldest i det praktiske Liv;
men det viser sig, at »Monotype« kan virke upaaklagcligt, og den har
i de senere Aar faaet en meget stor Udbredelse. Af og til kan det nok
ske, at en Type kan blive lidt ufuldkommen, saa at der f. Eks. mangler
en Prik over et i el. desl. — maaske kan en og anden have fundet en
herfra hidrørende Mangel i denne Bog — men saadanne mangelfulde
Typer fjærnes let ved Korrekturen.

Sættemaskinernes stadig voksende tekniske Fuldkommenhed og Evne
til at afpasses for forskelligt Arbejde har stadig udvidet deres
Virkefelt; men endnu udføres dog, i alt Fald i Europa, det meste
almindelige Bogarbejde ved den gammeldags Haandsætning.

Satsens Tildannelse til Pressen.

Inden Satsen gaar i Pressen maa et større eller mindre Antal Sider
samles i en »Form«. Man kan f. Eks. stille de 16 Sider hørende til et
16-sidet Ark sammen. Da der paa den ene Side af det udbredte Ark
kun skal staa 8 Tryksider, maa det Papir, som skal dække en saadan
Form med 16 Tryksider eller »Satskolumner« have dobbelt Arkstørrelse,
og det deles, efter at det er trykt paa begge Sider, i to Ark. De enkelte
Kolumner maa naturligvis anbringes paa en saadan Maade, at de ved
Arkets Sammenfoldning eller Falsning kommer i den rette
Nummer-prdeii. Desuden maa man anvende stor Omhu paa at faa Siderne
an

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free