Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Satsens Tildannelse til Pressen - Pressen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEREOTYPI
171
fylder mindre, Stereotypiens første Virkefelter var bibelske Skrifter,
klassiske Værker o. desl., som kom uforandrede i mange Oplag; ganske
særlig Værdi havde den ved vanskelig Sats som f. Eks. til
Logaritmetabeller.
At man ved Papirstereotypi kan tage flere Afstøbninger af
Originalsatsen og saaledes mangfoldiggøre denne, er af stor Betydning ved
Dagbladenes Masseoplag, der skal fremstilles hurtigt, idet man bliver
i Stand til at trykke flere Eksemplarer paa en Gang. For de store
Dagblade bliver Stereotypien ogsaa ganske uundværlig af en anden Grund,
nemlig den, at de i Almindelighed trykkes paa »Rotationspresse«, hvor
der anvendes cylindriske Trykforme, og disse fremstilles let ved
Støbning i Papirmatricer, som er bøjet i Form af en Halvcylinder og
støbes i en Støbekasse af tilsvarende Form. I Bogtrykkerier har
Indførelsen af Sættemaskiner i de sidste Aar trængt Stereotypien en Del
tilbage, da Hensynet til at spare Satsen for Slid falder bort ved den
billige Maskinsats.
I Stedet for støbte Stereotypiplader kunde man ogsaa fremstille
Kopier af Satsen ved galvanisk (elektrisk) Udfældning af Kobber i en
Matrice. Det er dog kun sjældent, man tager saadanne galvanoplastiske
Kopier eller »Galvanoer« af ren Typesats; derimod bruges Metoden
overordentlig hyppig overfor Billedklichéer, der vanskeligt gengives
tilstrækkelig fint ved Stereotypi, og af Sats med Klichéer tages ofte
samlede Galvanoer, naar der skal trykkes meget store Oplag.
Pressen.
Bogtrykkerpressen nedstammer fra de gamle Skruepresser til Vin,
01 je, Ost o. desl., ved hvilke det blot gjaldt om at faa et eller andet
Stof presset godt sammen mellem to Plader, og de første Presser var
ikke stort anderledes indrettede (se Fig. 109), skønt der stilledes
væsentlig andre Krav til en Bogtrykkerpresse. Det var med denne ikke
Maalet at faa udøvet saa stort et Tryk som muligt, men snarere at
faa det meget jævnt fordelt over hele Satsens Overflade, og tillige var
det her af Vigtighed, at man saa hurtigt som muligt kunde indføre
Satsen og Papiret mellem Presseplademe og atter udtage det, saa at
man kunde faa taget et stort Antal Aftryk i en rimelig Tid.
Nogle Fremskridt i disse Retninger blev der vel gjort i
Bogtrykkerkunstens første Tid: men op til Begyndelsen af forrige Aarhundrede
blev man dog staaende ved yderst simple Træpresser, hvormed man
allerhøjst kunde tage et Par hundrede Aftryk i Timen og tilmed kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
