- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.2. Fra Runesten til Hurtigpresse /
188

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Bøger og Blade - Indbinding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

BØGER OG BLADE

Fig. 125. En Hæftelade.

den foregaar ved Haandarbejde eller paa Maskine. I første Tilfælde har
man, medens Arkene var sammenpressede, savet flere, f. Eks. fem
smaa Snit ind i Ryggen tværs over alle Rygfalsene. Under Hæftningen
anbringes Arkene i en »Hæftelade«, hvor lodrette Snore er spændt ud
i Afstande, der svarer til Afstanden mellem de indskaarne Riller.
Gennem de Huller, der ved Savsnittene er frembragt i de enkelte Arks
Rygfalse, kan man nu føre Hæftetraaden ud og ind; men dér hvor
Snorene staar (ud for tre af de fem Snit), føres Traaden saaledes om
dem, at de trækkes ind i Rillerne. Forøvrigt føres Traaden afvekslende
gennem to Naboark, saaledes
at disse hæftes sammen. Naar
Traaden er ført gennem alle
Ark, overklippes Snorene, der
i Fagsproget kaldes »Bindene«,
saaledes at Ender af en 10—
20 Millimeters Længde hænger
fri paa hver Side af Bogen.
Tværsnorenes Ender, der
flosses op, saa at de bliver
bredere, udgør det vigtigste
Forbindelsesmiddel mellem selve
Bogen og Siderne af Bindet.

1 ældre Tider blev der ikke
skaaret Riller ind i Ryggen,
og Tværsnorene kom derfor til
at ligge helt udenpaa Ryggen.

Da man nu tillige klæbede Bindets Skindryg lige paa selve Bogryggen
viste Snorene sig udvendig som smaa Tværvolde. Som en Mindelse
herom danner man ofte tilsvarende Forhøjninger tværs over
Nutidens Bindrygge, skønt de her ikke har nogen Betydning.

Naar Bogen hæftes paa Maskine, som det i Reglen sker ved Bøger
der indbindes i Partier paa Forlæggerens Regning, anvendes ikke
Tværsnore, men der lægges langs Bogryggen en Gazestrimmel, der under
Hæftningen sys sammen med Arkene, og de udragende Sider af denne
Strimmel spiller samme Rolle som Tværsnorenes Ender.

Ryggen af den hæftede Bog overstryges med Lim, hvorefter Bogen
beskæres i en Skæremaskine. Saa rundes Ryggen i en Rundemaskine
eller ved Bankning med en Hammer, og Bogen lægges i en Presse med
Ryggen ragende udenfor. Da Ryggen jo i Forvejen er tykkere paa
Grund af den indlagte Hæftetraad, vil Ryggens Kanter komme til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:15 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-2/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free