Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Skrive-, Regne- og Talemaskiner - Talemaskinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
SKRIVE-, REGNE- OG TALEMASKINER
søgelser over Stemmelydene, at frembringe flere Vokaler som a, o og
u klart og rent ved Samvirken af flere Stemmegafler.
Det er imidlertid ikke ad disse Veje, man er naaet til Nutidens
Talemaskiner, Fonograferne.
Et vigtigt Skridt i Retning af dem betegner det derimod, at
Englænderen Leon Scott i 1857 viste, at man ved at tale mod en udspændt
Hinde, hvortil der var befæstet en Svinebørste, kunde faa denne til
at optegne Talens Lydsvingninger i Form af en bugtet Linje paa en
sodet Plade, som førtes forbi Svinebørsten.
Det er let at se, at denne Metode kunde have Værdi ved
videnskabelige Undersøgelser af forskellige Lydes Ejendommeligheder, og man
har i Tidens Løb paa forskellige Maader udnyttet Scotts Opfindelse
ved Sprog undersøgelser.
Sagen havde imidlertid ogsaa en praktisk Side. Man kunde sige,
at den Linje, der tegnedes paa den sodede Plade, var en Lydskrift,
udført af Talen selv. I visse Henseender havde man med denne
automatiske Skrift naaet Idealet for Skrivekunsten. Enhver, selv det mindste
Barn, kunde uden Undervisning skrive paa denne Maade; Ordene blev
nedskrevet saa hurtigt, som de blev sagt, og Skriften var her en
virkelig Gengivelse af Talelyden. Men en meget stor Fejl havde denne
Skrift: ingen kunde læse den. Kun gennem grundige Studier af de
forskellige Talekurver var det muligt til en vis Grad at tyde den, og det
kunde i hvert Fald aldrig blive Hvermands Sag.
Paa en meget simpel Maade har Edison omgaaet disse
Vanskeligheder ved Opfindelsen af Fonografen, der omsætter den synlige, men
uforstaaelige Lydskrift i hørlig Tale, der er en Gengivelse af den Tale,
hvorved Skriften frembragtes.
Edison skal være kommet ind paa denne geniale Tanke under
Forsøg med en Maskine til automatisk Gengivelse af Telegrammer. Naar
man ved almindelig Morsetelegrafi fører Papirstrimlen hen over en
Cylinder med en Fure, og Skriveappaiatet bevæger en Stift el. desl., der
slaar mod Papiret lige over Furen, dannes Telegrammet af længere
og kortere Smaastreger i Form af Fordybninger i Strimlen, og
Edison havde nu fundet paa, at man kunde faa et saadant Telegram
automatisk telegraferet paany, idet disse Ujævnheder i Papirets
Overflade kunde bringe en Stift, der førtes hen over dem, til at hoppe og
frembringe Strømslutninger og Strømafbrydninger. Senere anstillede
han Forsøg med et Apparat, hvor en Staalspids var befæstet til
Pladen i en Telefons Mundstykke, og en Dag, da han sang mod denne
Plade, og Staalspidsen kom til at berøre hans ene Finger, fik han en
ejendommelig dirrende og stikkende Fornemmelse i Fingeren. Derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
