Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Skrive-, Regne- og Talemaskiner - Talemaskinen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
SKRIVE-, REGNE- OG TALEMASKINER
Fig. 134. Nyere Valsefonograf.
Paa en væsentlig anden Maade frembringes Mærkerne i den af
Tyskeren Berliner opfundne »Grammofon«. De dannes her i
Overfladelaget af en plan Skive, ved en Stift, som ikke hopper op og med mod
Pladen, men bevæges frem og tilbage, saaledes at den tegner en
Bølgelinje af samme Dybde overalt. Naar Talen skal gengives, bringer
Bugterne paa denne Linje paa lignende Maade en Stift til at bevæge sig
frem og tilbage og sætte en elastisk Plade i Svingninger, som det vil
forstaas af Fig. 137. Bølgelinjen danner en Spirallinje med talrige
Vindinger, og for at Stiften kan følge denne, maa Pladen ikke blot drejes
rundt, men ogsaa
forskydes, saa at Spidsen
kommer nærmere og nærmere
dens Rand.
Grammofonpladerne er
betydelig lettere at
fremstille og mangfoldiggøre
end Fonograf valserne, og
da de tillige er meget
bekvemmere at forsende og
opbevare, er det særlig
Grammofoner eller
»Pladefonografer«, som man ogsaa
kunde kalde dem, der har
faaet Udbredelse blandt
det store Publikum, som
ønsker at høre Gengivelser af Musikstykker og Kunstneres Sang.
Naar Lyden skal nedlægges i en saadan Plade, bliver der i Reglen
over Pladen lagt et ret blødt Dæklag, hvori Stiften tegner, og bagefter
ætses saa »Skriften« ind i Pladens haardere Materiale. Af Pladen med
de saaledes indætsede Lydmærker kan der tages mange Kopier.
Ogsaa Valsefonografen har imidlertid sine Fordele, og det er denne,
der i de senere Aar er begyndt at trænge frem som
Dikterappa-rat eller om man vil »mekanisk Stenograf«. I Princippet er det en
saare ligefrem Sag at anvende en Fonograf til saadant Brug; man lader
blot først Valsen optage den Diktat eller det Foredrag, der skal
optegnes, og derefter en Afskriver skrive det ned paa Maskine efter
Valsens Diktat. Men i Praksis har Sagen store Vanskeligheder. Den største
var vel at faa Valsen til at rumme tilstrækkelig meget Diktat og paa
en bekvem og billig Maade at faa den gjort rede til at optage nyt. Man
er imidlertid naaet meget vidt i denne Retning. I de saakaldte
»Diktafoner«, der har vundet betydelig Udbredelse, kan der paa en Centi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
