Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Semidler og Billeder - II. Kikkert og Mikroskop - Brændglas og Briller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
SEMIDLER OG BILLEDER
danner paa Øjets Baggrund, har Menneskene paa mangfoldige Maader
frembragt Billeder, som kan betragtes paa Tider og Steder, hvor de
afbildede Genstande ikke selv er til Stede.
Det er Opfindelsen af disse kunstige Semidler og af Metoder og
Hjælpemidler til Fremstilling af Billeder, der er Emnet for denne Del
af Opfindelsernes Bog. I Navnet »Med Kikkert og Kamera« peger
Ordet Kikkert paa den ene Side af Sagen; det tager ikke blot Sigte paa
selve det Instrument, som i almindelig Tale kaldes en Kikkert, men
paa alle de optiske Instrumenter, hvormed vi udvider Grænserne for
Synet og afhjælper dets Ufuldkommenheder. Den anden Side af
Sagen, Billedfremstillingen, er antydet ved Ordet Kamera, idet Lysets
Selvtegnen af Billeder, som er Grundprincippet for det fotografiske
Kamera, ikke blot i sindrig Simpelhed staar som den højeste Form
for teknisk Billedfremstilling, men ogsaa spiller en fremherskende
Rolle indenfor snart sagt alle Omraader af Nutidens Billedteknik.
Foruden optiske Instrumenter dannede af Linser og Prismer,
Fotografien, Fremstilling af trykte Billeder, Fremvisning af Lysbilleder,
levende Billeder o. desl., er ogsaa et lille Afsnit om Maalinger
henført til denne Del paa Grund af den store Betydning, optiske
Instrumenter direkte og indirekte har for vore Dages Maalekunst.
II. KIKKERT OG MIKROSKOP
Brændglas og Briller.
Naar Solstraalerne træffer enten en massiv Glaskugle eller en
vandfyldt kugleformet Glasbeholder, f. Eks. en rund Karaffel, vil de efter
Gennemgangen samles mod en Plet, hvor der bliver saa stærk Hede,
at let fængeligt Stof kan bryde i Brand. Paa lignende Maade kan
de fra en hul spejlende Metalskaal tilbagekastede Solstraaler forenes
i et »Brændpunkt«. Disse Forhold var vel kendte i Oldtiden, og man
benyttede ikke sjældent »Brændspejle« eller »Brændglas« til at tænde
Ild med. Allerede i det 5. Aarh. f. Kr. omtaler Aristofanes i en af
sine Komedier, at man kunde tænde Ild med Glas. Et Brændglas, om
man kan bruge det Udtryk, da det var dannet af Bjærgkrystal, er
ogsaa fundet mellem Ninives Ruiner.
At Genstande saas forstørrede gennem Glaskugler, omtales ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
