16 KIKKERT OG MIKROSKOP trækkes Diglen ud af Ovnen, og Glasmassen hældes ud i en Støbe-jærnsform, som derefter sammen med den ildflydende Masse føres ind i en Køleovn, hvor den bliver 4—6 Uger. Endelig udtages den store Glasskive, der er mat paa Overfladen, og efter at den er skrubbet og poleret Uger igennem, bliver den grundigt undersøgt. I Reglen viser kun en Del af den sig brugbar; dette Stykke saver man ud, og det opvarmes i en Form, hvor det bliver til en Skive noget større og tykkere end den ønskede Linse. Saa afkøles, raapoleres og undersøges den. Ved Undersøgelsen nøjes man ikke med at søge efter Blærer, Revner o. desl., men ogsaa selve Glasmassens indre Egenskaber under- Fig. 7. Linsen til Kikkerten paa Yerkes-Observatoriet, søges ved et saakaldet Polariskop. I heldigste Fald kan den nu slibes til en Linse. Men meget sjælden naar man saa vidt ved første Forsøg. Da den 90 Centimeters Linse til Lick-Observatoriet skulde laves i Paris, maatte Støbningen gøres om tyve Gange; man forstaar da bedre, at det hele Arbejde varede 4 Aar. Til Slibningen anvendes Metalslibeskaale, der forud er tilslebet med den rette Krumning; de tildannes parvis, idet en konveks og en konkav Skaal slibes mod hinanden. I Almindelighed befæstes det Glas, som skal tilslibes, paa et Slags Skaft og trykkes let mod den med Smergel og Vand bestrøgne roterende Skaal, hvis Form den efterhaanden antager, idet der efterhaanden benyttes finere og finere Slibepulver. Til Finpoleringen bestryger man Skaalen med Beg, Harpiks el. desl. og trykker den tilsvarende Skaal mod det for at give det den rette