- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.3. Med Kikkert og Kamera /
35

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fotografi - Den historiske Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GLASNEGATIVER

35

udvaskedes i Vand og tørredes. Det saaledes fremkaldte Negativ, hvor
det omvendte Billede dannedes af i Hinden fordelte uigennemsigtige,
sorte Sølvkorn, var naturligvis fortræffeligt egnet til at kopieres over
paa Klorsølv-Papir: Papiret lagdes med sin Klorsølvside opad, fast
presset ind mod Glassets Billedside, der vendtes nedad, og det hele
udsattes paa denne Maade for Lysets Indvirkning; efter kort Tids
Forløb var da det positive Billede fremkommet paa Papiret, hvorpaa
det fikseredes paa sædvanlig Maade. Denne Proces, som selv i sine
Detailler var fuldt udviklet i Midten af Halvtredserne, fortrængte i
Løbet af ganske kort Tid saavel Daguerrotypien som Talbotypi, og
navnlig omtrent fra 1860 bragte den Fotografien, betragtet som
Forretning, til en stor Blomstring, fotografiske Atelierer voksede op i langt
større Tal end tidligere, og navnlig efter at omtrent samtidigt
Visitkortformatet var blevet almindeligt anvendt, og Prisen paa
Fotografering var sunket betydeligt, kunde Fotograferne knapt tilfredsstille
den umaadelige Efterspørgsel. Denne saakaldte »vaade
Kollodium-metode« maa ogsaa til en Række af Anvendelser siges næppe at
overti æf fes af noget senere fremkommet; navnlig i Reproduktionsteknikken
bruges den da ogsaa stadig en Del.

Dog kunde det jo ikke nægtes, at der set fra et teknisk Stand-,
punkt, hæftede visse Mangler ved den. Navnlig var det særdeles
ubekvemt, at Fotografen saa at sige umiddelbart føi hver Optagelse maatte
foretage hele Tilberedelsen af Pladen, hvad der ikke kunde udføres,
uden at et Mørkekammer stod til hans Raadighed; Pladerne taalte
nemlig ikke at blive tørre, idet de da ødelagdes ved, at Saltene
udkrystalliserede og sprængte Hinden. Det er Idart, at dette Forhold ikke
alene maatte gøre det daglige Arbejde ret besværligt — til
Fremstilling af virkelig gode Kollodiumplader krævedes en Del
Kunstfærdighed — men langt værre blev det, naar Fotograferingen skulde finde
Sted udenfor Atelieret og navnlig da paa Rejser, paa videnskabelige
Ekspeditioner, i Luftballon o. s. v.; hertil kom, at saavel Varme som
Kulde bevirkede, at Pladerne ødelagdes endnu hurtigere end
sædvanligt, Varmen, fordi de udtørredes ved Fordampningen, Kulden, fordi
Vandet i dem frøs til Is. Det var derfor et længe næret Ønske blandt
alle Fotografer at faa den »vaade Metode« erstattet med en »tør«, hvor
de omtalte Ulemper var ryddet til Side. Allerede i Treserne arbejdedes
der fra mange Sider med stor Energi herpaa, men Anstrængelserne
syntes ikke at skulle krones med Held: de fremstillede Pladers
Holdbarhed var alligevel ret ringe; i Reglen oversteg den ikke nogle Uger,
saa at de kun daarlig egnede sig til i færdig Tilstand at blive en
virkelig holdbar Handelsvare; men hvad der næsten var værre — ikke

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:34:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-3/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free