Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fotografi - Nutidsfotografiens Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
FOTOGRAFI
Massen henstaa i nogen Tid under Opvarmning, ofte til Kogning.
Medens man ved at sætte Sølvnitratopløsning til en vandig Opløsning
af Bromammonium øjeblikkelig faar et stærkt gult, osteagtigt
Bundfald af det uopløselige Bromsølv, bliver Gelatineopløsningen til at
begynde med kun svagt »opaliserende«, og først efterhaanden bliver den
uigennemsigtig og mælkeagtig af udskilte grovere Bromsølvpartikler.
I Virkeligheden er dog ogsaa, naar Gelatine er til Stede, Udskillelsen
af Bromsølvet fuldstændig tilendebragt i selv samme Øjeblik,
Bromsaltet og Sølvsaltet blandes med hinanden; kun sker Udskillelsen i
en saa fint fordelt Form, at Øjet ikke ser de enkelte Korn. Naar
Bromsølvet er saa fint kornet, er det kun meget lidet lysfølsomt; men
efterhaanden samles Bromsølvpartiklerne til større Korn, og ved denne
»Modning« af Pladerne stiger disses Følsomhed i overordentlig høj Grad.
Naar »Emulsionen« nu har været opvarmet saa længe, at den har
faaet en for den paatænkte Anvendelse passende Kornstørrelse,
afbrydes Opvarmningen, og Kolben afkøles ved at stilles i koldt Vand,
hvorved det hele stivner til en ret fast, gelatinøs Masse. Denne presses
igennem et Metaltraadsnet, udspændt i en Ramme, hvorved den
sønderdeles til en Mængde lange, tynde Strimler, og disse vaskes ved at lægges
i rindende Vand godt ud, saa at de opløselige Salte fjærnes. Naar
Udvaskningen er til Ende, og det meste af det optagne Vand atter er
presset ud, smeltes Gelatinen over varmt Vand, og bredes derpaa i smaa
Portioner ud paa den velrensede Glasplade, et Arbejde, som
oprindelig blev udført for Haanden, men som vel nu altid udføres ved
særlige Støbemaskiner. Naar Pladerne er overtrukket med et
regelmæssigt og sammenhængende Lag af en passende Tykkelse, bringes det
til at stivne saa hurtigt som muligt ved, at Pladerne lægges paa et
køligt Underlag, hvorefter de tørres i støvfri, opvarmet Luft for at
befries for den resterende Fugtighed, skæres i Stykker af passende
Størrelse og indpakkes i ét eller to Lag sort, lystæt Papir — i Reglen i
Pakker paa et helt eller et halvt Dusin; endelig lægges de i Papæsker
og er hermed færdige fra Fabrikken. Naturligvis maa hele
Fabrikationsprocessen foregaa i Lokaler, der er beskyttede mod Dagslysets
Indtrængen; dette er dog ikke saaledes at forstaa, at der behøver at væie
fuldstændigt mørkt, kun de kemisk stærkt virkende Lysstraaler som
blaat og violet maa udelukkes, nogenlunde svagt rødt, gult eller grønt
Lys kan Pladerne derimod nok taale i kort Tid.
Med Plader, der er fremstillede paa denne eller lignende Maader,
er det nu muligt at foretage alle sædvanlige Optagelser. I særlige
Tilfælde maa man dog ofte tage sin Tilflugt til Specialpladesorterne. Her
skal kort omtales et Par enkelte af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>