- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.3. Med Kikkert og Kamera /
48

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fotografi - Nutidsfotografiens Teknik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

FOTOGRAFI

gængeligt for enhver er Magniumlyset, der fremkommer, naar Traad
eller Pulver af Metallet Magnium brænder; ved Optagelse af
Øjebliksfotografier benyttes ofte det saakaldte Lynpvlver, en Blanding af
Magniumspulver og klorsurt Kali o. Ign., der tændes og brænder saa
hurtigt, at den, der skal fotograferes, ikke kan naa at glippe med Øjnene
for Lyset, inden Billedet er taget. Undertiden optages Øjebliksbilleder
af bevægede Genstande ved elektriske Gnister, som fremkaldes ved
selve Bevægelsen; dette er f. Eks. sket ved de i Fig. 31 viste Billeder
af en Draabes Fald i en Væskeoverflade.

Negativprocessen. Naar Optagelsen har fundet Sted, og den tæt
tillukkede Kassette er taget ud af Apparatet, begynder den saakaldte
»Negativproces«: det usynlige, latente Billede skal nu fremkaldes, blive
til et virkeligt synligt, kopierbart Billede, som derpaa skal »fikseres«,
saa at Pladen kan taale at paavirkes af Sollyset. Indtil dette er sket,
maa Pladen behandles og opbevares beskyttet for Dagslyset inde i
det saakaldte »Mørkekammer«.

I denne vigtige Del af Fotografens Værksted maa der ikke kunne
slippe Spor af Dagslys ind; thi hvis blot en næsten usynlig Lysstraale
kan pine sig gennem en Sprække i Dør eller Vægge, kan den
fremkalde det flygtede »Slør« paa Pladen. Om virkeligt alt Lys er
udelukket, kan man først rigtigt blive klar over, naar man ved et
Kvarterstids Ophold derinde har vænnet sig til Mørket. Kun et svagt rødt Lys kan
Pladerne taale, og dette faar Fotografen enten gennem en rød Rude
eller bedre fra en Petroleumslampe eller elektrisk Glødelampe med
rødt Glas; dog bør han ogsaa skærme Pladerne saa meget som muligt
for dette Lys, f. Eks. ved at arbejde med dem i den Skygge, Legemet
kaster. løvrigt maa Mørkekamret være forsynet med Vandtilledning
og med en passende Vask med Afløb, med Skabe og Hylder til de
nødvendige Glassager og Kemikalier, og det maa være saa rummeligt som
muligt, til at opvarme om Vinteren og — hvad der ofte er forsømt —
til at ventilere.

Naar Kassetten med den belyste Plade lukkes op i Mørkekamret,
er der som før fremhævet intetsomhelst Spor af Billedet; men ved
Behandling med passende Kemikalier kan det »fremkaldes«. Mange
Naturforskere har sat et stort Arbejde ind paa at opklare, hvorpaa det
beror, at Bromsølvet i Gelatinehinden saaledes uden tilsyneladende
at have undergaaet nogen Forandring under Belysningen dog er i Stand
til ligesom at gemme paa de Lysindtryk, det har modtaget. Denne
Sag er dog endnu langt fra opklaret i alle Enkeltheder. Sandsynligst
er det, at naar en Lysstraale falder paa et Bromsølvkom, vil dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-3/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free