Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Træsnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØJTRYK, DYBTRYK OG FLADTRYK 67
og Scener eller at »reproducere« (gengive) forud fremstillede
Billeder.
Idet der findes de tre Arter af Billedtryk: Højtryk, Dybtryk og
Fladtryk, og man indenfor hver af dem kan anvende mekaniske, kemiske
og fotografiske Metoder, udformede paa mange forskellige Maader og
kombinerede med hverandre, rummer Billedteknikken en uoverskuelig
Vrimmel af Fremgangsmaader, hver med sit eller sine Navne, der som
oftest er ganske vilkaarlig valgt og mangen Gang mere vildledende
end vejledende. Vi maa her nøjes med at betragte en Del af de vigtigste
og mest karakteristiske Fremgangsmaader^ idet vi særlig dvæler ved
de moderne Metoder til Illustrering af Bøger og Blade.
Træsnit.
Naar en Træplade eller Træblok skal tildannes til Trykform for
den Art af Billeder, som vi kalder Træsnit, maa man for det første
tilvejebringe en plan Flade og dernæst uddybe denne overalt, hvor
man ikke ønsker Aftryk paa Papiret; tilbage i den oprindelige
Fladehøjde staar i Reglen kun smalle Rygge, svarende til de Streger, hvoraf
Billedet bestaar.
I Træsnittets første Tid og lige til Begyndelsen af dette
Aarhun-drede sitar man i Længdetræ, d. v. s. man skar i Overfladen af
almindelige Brædder, hvor Fibrenes Længderetning jo ligger i Fladen, og
det eneste Værktøj, fraregnet nogle grove Apparater til Fjærnelse af
de større Partier, der skulde staa tomme, var en lille Kniv. Herved
voldte det bl. a. Vanskeligheder, at man skulde skære snart i Fibrenes
Retning og snart paa tværs af den; af denne og andre Grunde kunde
man kun anvende enkelte, kraftige Linjer, og derved fik de gamle
Træsnit deres ejendommelige Karakter.
Stoie Kunstnere som Albrecht Dürer hævede vel det gamle
Knivtræsnit til høj kunstnerisk Rang, men Ønsket om at faa finere
Enkeltheder i Billedtrykket frem bevirkede, at Interessen i lange Tider
vendte sig fra Træsnittet til Kobberstik og lignende Arter af
Billedtryk. Træsnittet vandt først frem paany, efter at Englænderen
Ber-vick havde indført en ny Træsnitsteknik eller »xylografisk« Teknik,
ved hvilken der i Stedet for Længdetræ anvendtes Endetræ, d. v. s.
Træ, hvor Arbejdsfladen var vinkelret paa Fibrenes Retning, og i
Stedet for Kniven »Stikler« af forskellig Art.
Den Træsort, som egner sig bedst for dette Arbejde, er Buksbom;
men da man kun kan faa temmelig smaa Klodser ved Snit paa tværs
af Buksbomstammen, maa man til større Træsnit sammenlime eller
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
