Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Litografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
BILLED TRYK
dant »Overtryk« har faaet en overordentlig stor Betydning for
Litografien.
For at faa den Skrift, der skulde overtrykkes, til lettere at sætte
sig fast paa Stenen, sørgede han for, at Papiret, førend der blev
skrevet paa det, blev overtrukket med et Lag, der var opløseligt i Vand,
og hertil benyttede han en Blanding af Stivelse og Gummi. Saaledes
var Opfinderen naaet til at bruge det Materiale, Gummien, der, næst
selve Stenen, er det vigtigste for den litografiske Kunst. En Dag, da
han fugtede et Stykke Papir, der var gummeret og beskrevet, traf
det sig — fortælles der — at der svømmede nogle Draaber Olie om i
det Glas Vand, hvori han dyppede det; han lagde nu Mærke til, at
Oliedraaberne satte sig fast paa de fedtede Skrifttegn, medens de
omhyggelig undgik alle de ubeskrevne Dele af Papiret. Denne Opdagelse
faldt i god Jord: Senefelder tænkte som saa: at Sværte maaske vilde
bære sig ad paa samme Maade som Oliedraaberne; han rev et Blad
ud af en trykt Bog, dyppede det i en Gummiopløsning og vædede
det derpaa med en Svamp, der var gennemtrængt af meget fortyndet
Sværte. Og rigtig: Sværten fæstnede sig kun ved Bogstaverne og slet
ikke ved Mellemrummene. Han lagde nu et hvidt Blad oven paa det
sværtede, lod begge gaa igennem Pressen og fik paa denne Maade et
ganske godt Aftryk af den gamle Skrift. Senefelder forsøgte nu, om
Stenpladerne vilde give samme Resultat som Papiret. Han tog
derfor et Stykke Sæbe, slog en Streg paa en nypoleret Sten, vædede den
med Gummi og sværtede den ind: Stregen tog imod Sværten, men den
øvrige Del af Fladen forblev uberørt deraf.
Senefelder indsaa nu, at Tegningen paa Stenen ikke behøver at gøres
ophøjet ved Ætsning. Naar han paa Stenen skrev med en fed Blækart,
hvortil der var sat Sæbe, og derefter behandlede den med Gummivand
og Sværte, kunde han bruge den til at trykke med. Ganske vist viste
det sig, at man for at faa gode Resultater ogsaa skulde behandle Stenen
med fortyndet Salpetersyre eller sætte Salpetersyre til Gummivandet;
men skønt denne Behandling fremdeles kaldes en Ætsning, drejer det
sig ikke herved om en virkelig Bortætsning af et Overfladelag.
Først idet Senefelder saaledes kom bort fra de mer eller mindre
mislykkede Forsøg paa at udføre Højtryk med Sten, naaede han ind
til Kærnen i det, vi nu almindelig forstaar ved Litografien, nemlig
en ren Fladtryksmetode.
Da de Trykflader, der fremkom ved den nye Behandlingsmaade,
ikke frembød kendelige Forhøjninger, passede den hidtil anvendte
Trykkemaade ikke for dem. Senefelder konstruerede derfor en anden
Slags Presse, den saakaldte Stang- eller Galgepresse, hvor Papiret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
