- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.3. Med Kikkert og Kamera /
90

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Fotografiske Metoder til Billedtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

BILLEDTRYK

Fig. bO. Forstørret Udsnit af et Autotypi.

Fordeling af Belysningen, vil Negativet sorte Pletter derfor blive større
i de lysere end i de mørkere Partier af det Billede, Objektivlinsen
dannede paa Pladen.

Man har saaledes i alt Fald delvis opnaaet at faa omsat Billedets
Forskelle mellem mer eller mindre Lys i Forskelle mellem større eller
mindre Lyspletter. Halvtoner findes der fremdeles, blot ikke bredt
over større Flader, men lokalt i de enkelte Billeddele; men som det
vil forstaas af, hvad der er sagt
under Fotografi (S. 50), kan man
ved Negativets Behandling
fremme de stærke Kontraster mellem
lyst og mørkt og formindske
Halvtonernes Betydning, ja i
Virkeligheden bringe dem til praktisk
talt at forsvinde. I det trykte
Billede kan de lokale Halvtoner
i alt Fald ikke gaa over. Man vil
se af Fig. 50, at den lokale
Lysfordeling ogsaa i andre
Henseender er noget anderledes end
Skyggefordelingen fra den fotografiske
Plade efter den ovenfor givne
Beskrivelse. Men forøvrigt er
allerede Forholdene ved
Billeddannelsen i Kameraet mindre simple
end her antaget. Det kan
saaledes nævnes, at man inden den
egentlige Optagelse af Genstanden

eksponerer et Øjeblik med denne dækket af en hvid Skærm, hvorved
man bl. a. opnaar, at der ogsaa i de helt mørke Billedpartier
kommer til at optræde smaa Lyspletter. Omvendt faar man i de lyse
Partier, som det vil ses, kun smaa sorte Pletter i Stedet for et Net af
Skyggelinjer. I Virkeligheden vil nemlig de omtalte Fuldskygger — om Nettet
overhovedet er saa tæt ved Pladen, at de dannes — ikke være
fuldstændig uden Lys, da der dels ved Lysets Evne til at bøje lidt om
Hjørner, dels ved »Halovirkningen« i Pladen (S. 43) kan komme noget Lys
ind i den »geometriske« Fuldskygge, og i de lyse Partier kan det være
saa meget, at Skyggelinjerne »brydes over«, saa at kun deres
Krydsningspunkter bevares.

I de almindeligst anvendte Net ligger Linjerne saa tæt, at der gaar
noget som halvhundrede Linjer paa en Centimeter, hvorved der kom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-3/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free