Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Fotografiske Metoder til Billedtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BILLEDTILRETNING
93
dette tre Gange, idet man dog tredje Gang ved et indlagt
Papirstykke beskytter Kridtpapirets Forside mod Aftryk. Forsiden faar
saaledes kun Sværte to, men Bagsiden tre Gange. Derefter dyppes
Kridtpapiret nu i en Klorkalkopløsning, der ætser Kridtet, hvor det
ikke er beskyttet af Sværten. Det bliver herved tyndest paa de
lyseste Partier og bevarer sin fulde Tykkelse paa de stærkest sværtede
Partier, og det kan da, ætset i passende Grad, ligefrem bruges som
Fig. 53. Et Tilretningsindlæg. Eig. 54. Det Billede, hvortil det er brugt.
Tilretningsindlæg; Fig. 53 viser, hvorledes et saadant sværtet og
ætset Tilretningsindlæg kan komme til at tage sig ud; i de lyseste
Partier er Sværten helt forsvundet sammen med Kridtet. Det er den
stærkt sværtede Bagside, der her er vist, og Billedet staar derfor
omvendt i Forhold til det endelige Aftryk, der er vist ved Siden af.
Naturligvis faar man ad denne Vej kun, hvad man kan kalde en
Normaltilretning, der ikke vil være fyldestgørende for alle Klichéer; det
kan blive nødvendigt at supplere den ved sæilige Indlæg paa
Partier, der viser sig for svage.
Som det fremgaar af det følgende, er Fremstillingen af Autotypier
paa ingen Maade et blot automatisk Arbejde; selv om Lys,
Kemikalier og mekanisk Tryk gør Hovedparten af det, maa Mennesker dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
