- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.3. Med Kikkert og Kamera /
96

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Fotografiske Metoder til Billedtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

BILLEDTRYK

kalder det Kobbertrykket i de kommende Aar vil faa voksende
Betydning til Illustrering af Blade og Bøger.

Fotolitografi og Lystryk. I Litografien kan fotografiske Metoder
bringes i Anvendelse paa mange Maader. Man kan saaledes overtrække
en litografisk Sten med en Kromhinde, kopiere et Negativ derpaa og
opløse de ubelyste Dele i Vand. Efter paafølgende Behandling med
salpetersyret Gummivand tager Hindepartierne mod fed Sværte, de
andre Partier mod Vand som sædvanlig. Da en stor Sten vanskelig
kan slibes saa plan, at et Glasnegativ kan ligge nøjagtigt an mod den,
vil man dog hyppigere kopiere paa Papir med lysfølsomt Lag og
udføre Overtryk paa Stenen. Men naar Zink- eller Aluminiumplader
anvendes i Stedet for Sten, er der intet til Hinder for at kopiere
direkte paa Pladerne.

Vi skal nu ikke gaa nærmere ind paa Udformninger og Anvendelser
af denne Fotolitografi, Fotozinkografi eller Fotoalgrafi, men derimod
betragte en væsentlig anden Art af fotografisk Fladtryk, nemlig
det saakaldte Lystryk, der adskiller sig fra alle hidtil omtalte
Trykkemetoder derved, at der trykkes direkte fra en lysbehandlet
Hinde.

Paa en Glasplade — eller undertiden en Metalplade — lægges en
Hinde af Gelatine, Æggehvide o. a. uden Kromsalte og over den en
lysfølsom Gelatinekromhinde. Derefter tørres Pladen i en Tørreovn,
hvorved Overfladen bliver kornet. Naar Pladen skal anvendes,
belyses den under et Negativ og behandles dernæst med koldt Vand,
indtil de uforandrede tvekromsure Salte er udvasket fuldstændig. Det
kolde Vand vil dels fjærne noget af den ubelyste Gelatine, dels bringe
den til at bulne op. Efter en ny Behandling med Glycerin, Vand,
Ammoniak o. a. har Hinden faaet den Egenskab at tage des mere mod
Sværte, jo kraftigere den har været belyst, og da den belystes
gennem et Negativ, faar altsaa de mørkeste Billedpartier mest Sværte,
og de vil derfor ogsaa fremtræde mørkest i et Aftryk af Pladen, der
altsaa kan benyttes som Trykform. Man kan paa denne Maade faa
en meget fin Gengivelse af Originalens Lys og Skygger. Et ægte
Halvtonebillede er Aftrykket dog ikke; ved den kornede Beskaffenhed af
Hindens Overflade er Tonerne blevet opløst i Sort og Hvidt; men
Korningen er saa fin, at den kun kan opdages ved Forstørrelsesglas.
Lystryk staar vel ikke fuldt paa Højde med den fineste
Fotogra-vure, men det er betydeligt billigere og kan give en meget smuk
Reproduktion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:34:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free