Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Farvetryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
BILLEDTRYK
man behøver da blot at ombytte Sværten med et andet Farvestof.
Vanskeligere bliver det, naar forskellige Billeddele skal have
forskel-Uge Farver. Skal der kun trykkes et ringe Antal Eksemplarer af det
paagældende Billede, kunde man ligefrem indfarve de enkelte Dele
af Trykformen med hver sin Farve, hver Gang der skulde tages et
Aftryk, men et saadant Haandarbejde vilde naturligvis ved et blot
nogenlunde stort Oplag tage en ganske urimelig Tid. Man har da den Udvej
at fremstille flere Trykforme, der paa sædvanlig Maade indfarves med
Farvevalser, men den ene med én Farve, den anden med en anden,
og saa paa samme Papir at tage Aftryk af den ene Trykform efter den
anden. Trykformene maa naturligvis have forskellige »Trykpartier«,
saaledes at de forskellige Billedpartier kan faa de Farver, der tilkommer
dem, og for at dette virkelig skal blive Tilfældet, maa man meget nøje
passe, at Papiret kommer i samme Stilling til alle Formene.
Skal Billedet have et større Antal Farver, er det imidlertid ikke
nødvendigt at fremstille et ligesaa stort Antal Trykforme; thi ved at
trykke to eller flere Farver af paa samme Billedparti kan man her
faa nye Farver frem.
Allerede for et Par Aarhundreder siden var en Kobberstikker
Jakob Christoph le Bion naaet til den Erkendelse, at det var muligt blot
med tre Trykforme, der trykkede med henholdsvis rød, blaa og gul
Farve, at fremstille alle Farvetoner. Han maa derfor betragtes som
den første Opfinder af Trefarvetrykket, hvorved man i de sidste Aar
har naaet forbavsende smukke Resultater.
Først efter Litografiens Opfindelse kom der dog praktiske
Resultater ud af Forsøg paa at trykke med Farver, der ikke blot fordeltes
til hver sine Billedpartier, men trykkedes over hinanden. I 1835 blev
det første Trefarvelitografi udført, men hverken med Litografier eller
med Træsnit kunde man ad denne Vej naa til mere end en ganske grov
Farvelægning. Vilde man forsøge at gengive Farve- og Lysovergangene
i Naturen eller et Maleri, maatte man anvende et større Antal
Trykforme; for at faa noget godt ud af det maatte man ofte gaa op til 20—
30 Trykforme og lægge et umaadeligt Arbejde i Udførelsen. Tog man sig
Sagen lettere, blev Resultaterne kun tarvelige, hvad der dog ikke
forhindrede, at Produkterne fandt Afsætning. Den Tid ligger ikke fjæm,
da grufulde farvetrykte Litografier under Navnet Olietryk spredtes
i uhyre Mængder over alle Lande.
Ved Trefarvetryk at fremstille et Billede, der blot tilnærmelsesvis
gengav de virkelige Genstandes naturlige Farver, kunde synes at være
en ganske uløselig Opgave. Det gjaldt jo ikke blot om at faa den Farve
frem hist, den her; men man skulde tilvejebringe talløse Overgange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>