- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / III.3. Med Kikkert og Kamera /
103

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Billedtryk - Farvetryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MANGLER VED TREFARVETRYK 103

Teorien fordrer. Det gør det nu imidlertid langtfra. Allerede ved
Optagelsen volder de forskellige Farvestraalers ulige fotografiske
Virkeevne Vanskeligheder, som maa imødegaas ved passende Valg af
Faivefiltre og Sensibilisering af Pladerne (se S. 44). Endvidere har man
ikke Trykfarver, der tilfredsstiller de ideale Fordringer, og man
bruger derfor i Stedet for en Purpurfarve Kraprødt og i Stedet for en
blaa-grøn en blaa Farve. De praktiske Trykfarver bliver altsaa
Rødt, Gult og Blaat, saaledes som det vil ses af det ledsagende
Trefarvetryk. Her ses i det lille Udsnit nederst et Stykke trykt alene
med Blaat, øverst til venstre et Stykke trykt alene med Rødt og øverst
til højre et Stykke trykt alene med Gult. De tre Farvefelter griber
imidlertid delvis over hinanden (paa en lille Firkant alle tre), og man
vil ved at studere Udsnittet nøjere se, at den fremkomne Farvetone
ikke alene afhænger af hvilke Trykfarver, der mødes, men ogsaa af
deres Styrkeforhold. I Fig. 58 er vist Aftryk i Sort af tilsvarende
Stykker af de tre Klichéer til Farvebilledet; Figuren kan give et
Begreb om- den ulige Paavirkning af forskellige Partier ved
Fotograferingen gennem de tre Farvefiltre.

For at Resultatet skal blive blot nogenlunde tilfredsstillende, maa
man i langt højere Grad end ved Fremstillingen af almindelige
Auto-typier gribe hjælpende ind i de automatiske Processer, hvor det lader
sig gøre. Ved Trykningen er det først og fremmest nødvendigt, at de
tre Enkeltbilleder kommer til at passe nøjagtigt paa hinanden. I
dette Øjemed bliver der i Pladen indætset smaa Kors, den saakaldte
Punktur, som skal bringes til Dækning. Efter de første Prøvetryk maa
man ved passende Tilretning, og ofte ved Efterætsning af visse
Partier, Retouche af Metalpladen m. m. søge at forbedre Resultatet.

Uden Mangler bliver dette ikke; navnlig er det overordentlig
vanskeligt at faa de hvide, graa og sorte Partier til at træde frem uden
nogen særlig Farvetone. Man anvender derfor ofte til Trykningen af
disse Partier en særlig Kliché, der trykker med sort Farve; ved
»Firfarvetryk« af denne Art kan man ogsaa frembringe dybere Skygger
og skjule Mangler af forskellig Art. Undertiden anvendes ogsaa
Firfarvetryk med Rødt, Gult, Grønt og Blaat. Men ogsaa med
almindeligt Trefarvetryk kan man fremstille Trykbilleder, der vel ikke er uden
Mangler, men dog baade frembyder en Rigdom af Farvenuancer og
gengiver Originalens Farvetoner og Lysforhold forbavsende godt.

Ved Trykning af Trefarvetryk skulde der som nævnt gærne
anvendes særlig Omhu, og det ene Tryk skulde helst have Lov at tørre
fuldstændig, inden man paatrykker den næste Farve; men man har
dog ogsaa til mindre fint Tryk af denne Art anvendt Rotationspresser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 16:34:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/3-3/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free