Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fremføring af Billeder - Levende Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
FREMFØRING AF BILLEDER
Fig. 63. Mareys fotografiske Bøsse.
Ved at muliggøre Serieoptagelser med et enkelt Kamera havde
Ma-rey angivet den rigtige Retning for det fremtidige Arbejde paa dette
Felt; til Gengæld lod hans Billeder en Del at ønske i Skarphed og
Detailrigdom, og de stod navnlig meget tilbage for dem, som den prøjsiske
Fotograf Ottomar Anschütz optog af Heste i Trav, Galop, Spring o. 1.
efter Muybridges Metode. Vanskeligheden ved at naa videre frem laa
navnlig i, at Glaspladen ved sin Vægt og sin Skrøbelighed var et til
hele dette Formaal med dets særlige Krav saa lidet egnet Materiale.
Det blev derfor af afgørende Betydning, da det lykkedes Amerikanerne
Eastman og Walker, Grundlæggerne af det berømte »Kodak« Firma,
i Slutningen af
Firserne at fremstille
en bøjelig
fotografisk Tørplade ved
at anvende en
gennemsigtig Celluloid-stribe som
Underlag. Takket være
dette Materiales
mange glimrende
Egenskaber, dets
Gennemsigtighed,
Lethed, Bøjelighed
og Styrke var der
skabt Muligheder
for, at
Serieopta
gelser nu vilde kunne finde Sted med langt simplere mekaniske
Hjælpemidler og i et langt større Antal end tidligere. Og den, hvis
Geni hurtigt skulde forstaa at arbejde videre paa det Grundlag, der
her var lagt, var Thomas Alva Edison.
Edison havde allerede tidligere beskæftiget sig en Del med
Serieoptagelser, men var som saa mange andre gaaet i Staa;
Vanskelighederne havde været for store. Saa snart de første Celluloidfilms kom
paa Markedet, saa han straks, at her var, hvad han trængte til, og
han konstruerede da det første egentlige Apparat til Fremvisning af
levende Billeder, det saakaldte Kinetoskop, som vel først i større
Udstrækning blev forevist for Publikum under Verdensudstillingen i
Chikago i 1893. Kinetoskopet var udadtil at se til ikke andet end en
ret stor Trækasse, foroven forsynet med et Kighul; lagde man en Mønt
i en Sprække, tændtes et elektrisk Blus inde i Kassen, og gennem
Kighullet saa man da ganske livagtigt og naturtro, men i stærk formind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
