Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Ældre og nyere Bygningsformer - Klippehulen, Grenhytten og Teltet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
ÆLDRE OG NYERE BYGNINGSFORMER
førelse og Materialierne dertil, vi i det følgende skal beskæftige os med,
men ogsaa de tekniske Fremskridt, hvorved man er naaet til at gøre
Boligen fra et taaleligt Ly mod Yderverdenens værste Angreb til et
Sted, hvor Mennesker til Stadighed kan leve og arbejde under sunde
og behagelige Forhold, hvor frisk Luft og Lys kan trænge ind, skønt
Blæst og Regn holdes ude, og hvor der skabes Lys og Varme, medens
Mørket og Kulden hersker udenfor. Emnet for denne Del af
Opfindelsernes Bog er med andre Ord ikke blot Byggeteknikken,
men ogsaa Belysning, Opvarmning, Ventilation o.
desl., saavidt som det ikke naturligt falder ind under næste Del om
Storstaden. Endelig skal her ogsaa omtales enkelte Apparater som
Ure, Symaskiner m. m., der vel ikke alene bruges i Hjemmene, men
dog har faaet saadan Betydning for det daglige Liv her, at de med
en vis Ret kan betegnes som Hjemmenes Maskiner.
Foreløbig vil vi nu, inden vi gaar over til en nærmere Betragtning
af de enkelte Byggestoffer og af deres Samling til Huse i vore Dage,
se lidt paa forskellige Bygningsformer, som har spillet en væsentlig
Rolle i Byggeteknikkens Udvikling.
Klippehulen, Grenhytten og Teltet.
Blandt de ældste Former af Boliger indtager Huler i Jord eller
Fjæld en særlig Stilling. De fandtes mange Steder dannede fuldt
færdige til Beboelse fra Naturens Haand. Det gjaldt blot om, at man
havde Mod til at vove sig derind og eventuelt dræbe Dyr, som forud
havde taget dem i Besiddelse. Ved sine faste, tætte og varige Vægge
frembød særlig den egentlige Klippehule store Fordele fremfor, hvad
man kunde flikke sammen af Grene, Blade el. desl., og den var
tilmed kølig om Sommeren, lun om Vinteren. Indgangsaabningen var
forholdsvis let at forsvare eller at dække, naar blot den var
nogenlunde snæver, og selv om dette var Tilfældet, kunde der ofte
indenfor være meget rummelig Plads.
Uden Udviklingsmuligheder var Klippehulen ikke. Man har
rimeligvis begyndt med blot at fjærne løse Sten, der laa i Vejen eller at
nedstøde Partier af Klippeloftet, der truede med at falde ned. Hvor
Stenens Beskaffenhed tillod det, er man saa efterhaanden gaaet videre
og videre i Retning af at forstørre det oprindelige Hulrum. Havde
man først lært dette, var der ikke noget langt Skridt til det Stadium,
som bestaar i, at man, ogsaa uden at Naturen har gjort Begyndelsen,
udhuler kunstige Rum i Klippen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
