34 ÆLDRE CG NYERE BYGNINGSFORMER Særlige Nutidsformer. Ved Midten af forrige Aarhundrede traadte Jærnet i Forening med Glasset frem med Brask og Bram som Bærer af en ny Byggeteknik og en ny Stil gennem det mægtige '>Krystalpalads<' paa Verdensudstillingen i 1851. Idéen til denne Bygning skyldes Hertugen af De-vonshires Haveinspektør Paxton, der ved sine Drivhuse var bragt paa Tanken om at konstruere en Bygning af Jærn og Glas. Efter hans Planer rejstes i Løbet af 5 Maaneder en vidunderlig Kæmpebygning, hvis Lige Verden aldrig før havde set. Fem tusinde Arbejdere, af hvilke de to tusind befandt sig paa selve Byggepladsen, var beskæftigede med Opførelsen. Der anvendtes over 3000 hule, støbte Jærn- Fig. 28. En moderne Fabriksbygning. Fig. 29. Tværsnit af samme Bygning. søjler, af hvilke de i det 30 Meter høje Midtparti anbragte bestod af 7 Dele over hverandre. Væggene mellem Ja?rnsøjlerne var helt af Glas, og Taget, hvis Tagværk i alt Fald for Størstedelen var af Jærn, var ogsaa tækket med Glas. Det anvendte Glas kunde dække op imod 100 000 Kvadratmeter eller 16—17 Tønder Land og vejede 4—500 Tons. Efter Udstillingens Slutning blev Paladset flyttet til en Park. Snart efter opførtes lignende Bygninger i -Paris, München og New York, og man nøjedes i de følgende Aar ikke med at bygge Udstillingshaller af Jærn og Glas, men anvendte lignende Principper ved Opførelsen af Banegaardshaller o. a. Selv om Jærn-Glas-Stilen ikke har faaet den Udbredelse, man en Tid ventede, har man dog op til de sidste Aar bygget talrige Fabriksbygninger o. a., hvori Jærnet og Glasset spiller Hovedrollen. En moderne Bygning af denne Art — Allg. Elek-trizitäts Gesellschaft’s Turbinfabrik ved Berlin — er vist udvendig i Fig. 28, i Gennemsnit i Fig. 29. Bygmesteren, Prof. P. Behrens, har