Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Byggestoffer - Mørtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
BYGGESTOFFER
Fig. 40. Kalkovn ved Kastrup Kalkværk.
Ved Læskningen indgaar den brændte Kalk i kemisk Forbindelse med
Vandet, saa at der dannes Kalkhydrat. Denne Proces ledsages af
en betydelig Varmeudvikling, der foraarsager Dampdannelse i
Kalkstykkerne, hvorved disse buldner ud og falder hen til et løst Pulver,
der kaldes Melkalk. Foretages Læskningen med en større Vandmængde,
end der teoretisk kræves for at omdanne al den brændte Kalk til
Kalk-hydrat, blander
Vandet sig med
Melkalken til Kalkdejg. Man
ender gærne
Læskningen med at tilsætte
saa meget Vand, at
den læskede Kalk kan
røres op til en tynd
Vælling. Derved
synker Kalkklumper, der
ikke vil læske sig,
Smaasten og andre
Urenheder til Bunds,
hvorefter man lukker
et Skod op i Kassens
ene Ende og tapper
Kalkvællingen ned i
en Kalkkule. I
Kalkkulen bundfælder
Kalken sig til en fast
Masse, der kaldes
Ku-lekalk, og hvis det
ovenstaaende Vand
synker i Jorden eller
fjærnes, og Kulen
der
efter fyldes med et tykt Lag Sand, saa at Luften holdes ude og
Kalken beskyttes mod Udtørring, kan Kulekalken bevares i aarevis uden
at tage Skade. Ved Genopbygningen af Kristiansborg Slot afdækkede
man saaledes ved Udgravninger i Grunden en gammel Kalkkule med
Kulekalk, der utvivlsomt stammede fra Biskop Absalons Tid. Denne
gamle Kulekalk fandtes at være fuldstændig frisk og god, og af den
fremstilledes en Kalkmørtel, som benyttedes, da Grundstenen
nedlag-des til det nye Kristiansborg.
Det Sand, man bruger ved Kalkmørtlens Fremstilling, bør være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
