Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Byggestoffer - Mørtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
BYGGESTOFFER
der sædvanlig gaar under Navn af »Hydrauliske Tilslag«. Cement
fremstilles derimod af en kunstig Blanding af Kridt eller Kalk og Ler,
som brændes indtil Sintring og derpaa pulveriseres fint.
Allerede Romerne kendte og brugte hydraulisk Mørtel til deres
Vandledninger og Havneanlæg. De fremstillede deres hydrauliske
Mørtel ved Sammenblanding af Kalkmørtel og Puzzolanjord, en vulkansk
Aske, der findes ved Puzzuoli ved Neapel. Den romerske Forfatter
Vitruvius skriver saaledes i sit Skrift De architecturo’. »Der findes en
Art Støv, der foraarsager mærkværdige Ting; man finder det i
Omegnen af Bajæ og ved Stæderne, der ligger i Nærheden af Vesuv.
Sammenblandet med Kalk giver dette Støv ikke alene Bygningsværk af
stor Styrke, men hvad mere er, det gør Kalken særlig egnet til
Vandbygning. De deraf i Havet udførte Dæmninger hærdner hurtigt og
bliver saa faste, at hverken Vandflod eller Bølgernes Magt formaar
at adsplitte dem«.
Hverken Romerne eller Middelalderens Folk havde imidlertid noget
Kendskab til, hvad der skete ved Kalkens Brænding, Læskning og
Hærdning, eller hvori Puzzolanjordens Indvirkning paa Kalkmørtelen
bestod. Det var forbeholdt en langt senere Tids Forskere at
klarlægge disse Forhold. De første Skridt i saa Henseende blev gjort af
den engelske Ingeniør John Smeaton, der 1756 fik overdraget at
genopbygge det bekendte Eddystone Fyrtaarn ved Plymouth. For at
finde den bedst egnede Kalkmørtel til dette for den Tid yderst
vanskelige og farefulde Byggeforetagende tog Smeaton sig for grundigt
at undersøge de bedste af de Kalkmørtler, der paa den Tid brugtes
til Vandbygningsarbejder, for at udfinde, hvad der bevirkede deres
hydrauliske Egenskaber. Som Resultat af disse Undersøgelser
fastslog Smeaton, at en Kalksten, der ved Opløsning i Salpetersyre gav
et uopløseligt Bundfald af Ler, ved Brænding vilde give en hydraulisk
Kalk. Altsaa, at Lerindholdet i Kalkstenen bevirkede, at den efter
Brændingen fik hydrauliske Egenskaber. Paa Grundlag af Smeatons
Forsøg lykkedes det i 1796 Englænderen James Parker af
Kalkstens-boller i Londonerleret at fremstille en hydraulisk Kalk, som han kaldte
Romancement. Navnet skulde antyde, at Romancementen gav
en Mørtel, der kunde blive lige saa haard som Mørtlen i Romernes
Vandledninger.
Romancementen fandt stor Anvendelse i England, og den udførtes
i store Mængder til det øvrige Europa. Overalt i Europa søgte man
nu med stor Iver efter Kalksten, der egnede sig til Fremstilling af
hydraulisk Kalk. Da denne Søgen imidlertid mange Steder ikke kro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
