Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Byggestoffer - Mørtel - Jærn, Beton og Jærnbeton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
BYGGESTOFFER
Portlandcementen anvendes baade som Luftmørtel og som
hydraulisk Mørtel. Den er ubetinget Nutidens stærkeste og hurtigst
hærdende Mørtelstof og er af umaadelig Betydning for Samfundet. Naar
den skal bruges som Mørtel, bliver den blandet ikke blot med Vand,
men ogsaa med Sand eller Grus. Ved yderligere at tilsætte
Smaa-sten faar man en billigere Blanding, den saakaldte Beton, der bruges
i stor Stil som selvstændigt Byggestof.
Samtidig med, at Portlandcementen gennemløb sin storslaaede
Udvikling, fremstilledes der stadig hydraulisk Kalk af lerholdige
Kalksten, der brændtes svagt. I Frankrig og enkelte andre Steder benyttes
den hydrauliske Kalk endnu meget i Stedet for Cement; men i
Danmark er den efterhaanden næsten blevet fortrængt af den saakaldte
Bastardmørtel eller Blandingsmørtel, der fremstilles ved
Sammenblanding af Kalkmørtel og Portlandcement.
Derimod anvendes de hydrauliske Tilslag noget,’ særlig til
Vandbygningsarbejder. Til disse Mørtelstoffer hører Puz^olanjord, der
tidligere er omtalt, samt Trass, der ogsaa er af vulkansk Oprindelse og
brydes i Tyskland ved Rhinen. Paa Grund af deres vulkanske
Oprindelse har disse Stoffer været glødede ad naturlig Vej; af kunstig
fremstillede hydrauliske Tilslag kan nævnes Teglstensmel, Kulaske
og Hoj ovnsslagge.
Jærn, Beton og Jærnbeton.
Murværk og Træ har gennem Aarhundreder eller rettere
Aartu-sinder udgjort Hovedbestanddelen af saa at sige alle Bygninger med
Undtagelse af de ganske simple lerklinede Huse. I forrige
Aarhun-drede syntes der imidlertid at aabne sig helt nye Muligheder for
Husbygningen, gennem Indførelsen af de to Byggeemner Jærn og Beton,
af hvilke det første kunde træde i Træets, det sidste i Murværkets Sted.
Medens Træet blev stedse sparsommere i Kulturlandene, voksede
Jærnproduktionen uafladelig, og man saa Jærnet trænge frem først
i Brobygningen, senere i Skibsbygningen. Som tidligere omtalt rejstes
ved Aarhundredets Midte i London en mægtig Udstillingsbygning af
Jærn og Glas, og selv om det laa i Sagens Natur, at Bygninger af
denne Art kun kunde anvendes til særligt Brug, syntes der intet til
Hinder for, at Jærnet kunde tage Træets Plads og maaske i endnu
højere Grad end dette anvendes som afstivende og bærende Element
i almindelige Bygninger.
Og hvad Betonen angaar, da kunde aabenbart meget tale for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
