Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Byggestoffer - Jærn, Beton og Jærnbeton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
BYGGESTOFFER
og i forskellige Lande grundedes der Selskaber paa Moniers Patenter.
Monier selv havde imidlertid ikke Klarhed over den Rolle,
Jærnind-lægget spillede for Jærnbetonens Styrke. I Korthed kan den udtrykkes
derved, at Jærnet skal give Betonen den Modstandsevne mod
Trækspændinger, som den af Naturen mangler, hvoraf følger, at Jærnet bør
anbringes paa de Steder, hvor Materialet udsættes for Strækning.
Dette Grundprincip for Jærnbetonens Teori blev først klart opstillet
af den tyske Ingeniør G. A. Wayss i Firserne.
At forene de to Stoffers Egenskaber — Betonens Modstandsevne
mod Tryk og Jærnets Modstandsevne mod Træk — i ét Materiale vilde
dog ikke have været muligt, om Stofferne ikke havde haft særlig gode
Betingelser for at indgaa en inderlig Forening. Af Betydning herved
er ikke blot Cementens Evne til at hæfte meget fast ved Jærnets
Overflade, men tillige den Omstændighed, at de to Stoffer udvider sig
nogenlunde lige meget i Varmen. Betonen udvider sig dog kun ca.
1 Millimeter pr. Meter for 100 Graders Opvarmning, medens den
tilsvarende Udvidelse for Jærnet er ca. 1,2 mm; men Forskellen er ikke
større end, at de to Stoffer selv ved stærk Opvarmning vil bevare deres
indbyrdes Sammenhæng. Der er tilmed det gunstige Forhold, at de
Spændinger, der paa Grund af de to Stoffers ulige Udvidelse
fremkaldes af en Opvarmning, som oftest vil modvirke de Spændinger,
der skyldes Belastning af Jærnbetondelene.
Omend Beton har langt større Styrke mod Tryk end mod Træk,
staar dog ogsaa Trykstyrken langt tilbage for Jærnets. Man kan regne,
at et Jærntværsnit af 1 Kvadratcentimeter vinkelret paa
Trykretningen kan erstatte et Betontværsnit af noget som en Snes
Kvadratcentimeter, men da Jærn er meget mer end 20 Gange saa kostbart som
Beton, betaler det sig dog at anvende Jærnbeton i Stedet for Jærn.
Hertil kommer, at Betonen beskytter Jærnet mod Rust; man har i
Jærnbeton, der var en Snes Aar gammelt eller mere, blottet
Jærn-indlæggene og fundet, at de var fuldstændig uangrebne af Rust. Af
endnu større Betydning for Jærnbetonens Anvendelse i Husbygning*
er dens Brandsikkerhed, der navnlig beror paa, at Betonen danner
et varmeisolerende Lag uden om Jærnet. Baade gennem Forsøg og
Erfaringer er det blevet godtgjort, at Jærnbetonkonstruktioner har
en forbavsende Evne til at holde Stand mod en Ild, som vilde være
skæbnesvanger for Jærnkonstruktioner. Ja, Jærnbeton overgaar i
denne Henseende endogsaa de fleste Natursten, saa at
Jærnbeton-trapper f. Eks. ikke nær saa let som Granittrapper styrter sammen
under en Ildebrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>