Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Forberedelse og Grundlægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRUNDLÆGNING
77
paabegyndes, Grundens Beskaffenhed undersøges, Omkostningerne
overvejes og Materialierne vælges.
Indledningen til de egentlige Bygningsarbejder dannes af
Afstikningen, hvorved Bygningens Grundlinjer udføres paa Byggegrunden
og Gravearbejder, hvorved der dels kan af graves hist og paafyldes her,
dels udgraves til Kælder og til Fundamenter for Murene.
Fundamenterne bor, i alt Fald naar Jorden over dem kan optage
Fugtighed, ligge saa dybt, at den underliggende Jord ikke fryser om
Vinteren og atter tøer om Sommeren, da herved opstaar Bevægelser
i Jorden, som kan give Anledning til, at Murene revner. Men for
øvrigt gælder det fremfor alt om at komme ned til fast Grund — helst
fast Ler, fast Sand eller Klippegrund — og for at opnaa dette maa
man i Reglen fjærne et øvre, løsere Lag af Muld el. desl. Af
Sundhedshensyn vil det forøvrigt ofte være heldigst at bortgrave det øvre
Muldlag over hele Byggegrunden og eventuelt paafylde Ler eller Sand i
Stedet. Paa lignende Maade kan man, naar Grunden er vel løs, danne
en kunstig, fast Grund af et tykt Lag Sand, der ved Vanding under
Paafyldningen bringes til at lejre sig fast.
Hvor der findes fast Grund i ret betydelig Dybde, bygger man
undertiden Murene paa Piller, der er ført ned til den. Træffer man,
længe inden man naar ned til den faste Grund, paa Grundvandet, kan
man fundere paa nedrammede Pæle. Disse behøver ikke en Gang
altid at naa ned i den faste Grund, da de ogsaa uden dette kan bære
en betydelig Vægt, dels fordi de ved Nedramningen sammentrykker
Jorden, dels fordi der er stor Gnidningsmodstand mellem Pælene og
Jorden. De maa imidlertid ikke rage op over Grundvandets
Overflade, da deres øverste Del, som ofte gennemtrængt af Fugtighed
udsættes for Luften i Jordens Porer, saa altfor let vil raadne. Ogsaa
nedrammede Jærnbetonpæle eller tykke Betonpæle, udstøbte i vide
Huller, der dannes ved et Jordbor, kan bruges til Fundamentering,
og de kan naturligvis godt rage op over Grundvandet.
Jærnbeton-pælene kan under Nedramningen efterhaanden forlænges, idet man
støber nye Stykker til foroven.
Under almindelige Forhold lægges Fundamenterne paa Bunden af
en udgravet Rende. I tidligere Tid dannedes Fundamentet (Sylden
eller Sulen) i Reglen af Natursten, bedst kløvede Kampesten, der blev
lagt med den flade Side nedad. Ved at fylde ud foroven med Mørtel
og Smaasten kunde man faa en jævn Overflade, hvorfra Opmuringen
med Mursten (eller Natursten) kunde begynde. Man kan imidlertid
ogsaa mure op med Mursten umiddelbart fra Rendens vel planerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
