80 OPFØRELSE AF HUSE maa justere denne til den nøjagtige Længde, maa Mureren afpasse Fugernes Tykkelse, saaledes at Muren faar den givne Længde og Højde, uden at der bliver Brøkdele af Sten for meget eller for lidt. Dette opnaas for Længdens Vedkommende derved, at Stenene i det første Skifte først lægges uden Mørtel og fordeles paa passende Maade, for Højdens ved Udregning og Maalafsætning paa en Lægte, som derefter kan bruges til Kontrol under Arbejdet. Ved Hjørner og lodrette Afslutninger langs Vindues- og Døraab-ninger indtræder der særlige Forhold, som nødvendiggør dels Over-hugning af Sten, dels visse Ændringer i Forbandtet. Over saadanne Aabninger kan man naturligvis ikke uden videre fortsætte Skifterne, da man maa danne et bærende Underlag for det ovenliggende Murværk. I Almindelighed danner man en Murbue, der skal omsætte det nedadgaaende Tryk over Midten af Aabningen til et udad- og nedadgaaende Tryk paa Muren til Siderne for Aabningen. Denne »Murbue« er imidlertid ofte lige enten forneden eller foroven eller endog baade forneden og foroven. Den bueagtige Karakter af et saadant lige »Stik«, som det kaldes, viser sig da blot ved, at de Fuger, der gaar paa tværs af Stikket, i Stedet for at gaa parallelt nedad er rettede noget indad, stilende mod et Centrum under Stikket. Dette afsluttes altsaa til Siderne med skraa Flader, og det støtter mod tilsvarende skraa Flader af det ydre Murværk; Trykket ovenfra presser det kraftigt udad mod disse Støtteflader — Vederlaget eller Tryklejet •— fordi Stenene ved at glide ned vilde gøre Fugerne tyndere. Naturligvis beror Stikkets Bærekraft i første Linje paa Mørtelens Modstand mod, at Stenene glider mod hinanden; men denne »Friktion« er forøget ved det omtalte udadgaaende Tryk. For at Fugerne kan løbe noget indad, maa enten Stenene eller selve Fugerne smalne noget ind forneden; ved et fladt, lavt Stik behøver man ikke at anvende kile-formigt tildannede Sten; Fugerne kan gøre det hele. Som enhver Bue og Hvælving maa ogsaa en Murbue eller et Stik over en Dør- eller Vinduesaabning støttes fra neden, indtil den er færdig. Som støttende »Buestilling« kan man ofte nøjes med to Brædder, der er sat paa Kant tværsover Aabningen og med deres nederste Hjørner støtter mod Mursten, som man har ladet springe lidt frem fra Aab-ningens Sider; Fremspringet kan bagefter afhugges. Naar Buestillingen fjærnes, vil Buen — forsaavidt Mørtelen ikke forinden er fuldstændig hærdnet — »sætte sig« noget, idet Stenene glider lidt ned og derved som nævnt presses fastere sammen. Naar der kommer til at hvile en betydelig Vægt over en Muraab-