- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
83

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Træværk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TØMMER

83

Træværk.

Om Træværks Anvendelse til Vægge, dels alene i egentlige
Træhuse, dels sammen med Murværk i Bindingsværkshuse er der talt i
det foregaaende. Mere udstrakt er imidlertid Træets Anvendelse til
Tagværk og til Lofter og Gulve (Etageadskillelser); thi hertil spiller
det endnu Hovedrollen i de fleste grundmurede Huse, hvor det jo
desuden i stort Omfang benyttes til Døre, Vinduer, Paneler,
Brædde-skille vægge o. a. Her er det dog ikke Hensigten at gennemgaa alle
Træets Anvendelser i Husbygningen; vi vil nøjes med nogle Eksempler,
særlig paa de bærende Tømmerdeles Sammenføjning og Anbringelse.

Det Tømmer, som benyttes, kan være Heltømmer, Halvtømmer
eller Krydstømmer. Det første, der har Marven i Midten, er i
Reglen enten firhugget eller firskaaret; men der tages sjældent saa meget
af paa de fire Sider langs hele Stammen, at Tværsnittet overalt bliver
rent firkantet; Tømmeret er med andre Ord som oftest »vankantet«.
Halvtømmer faas ved Gennemskæring af Heltømmer paa langs midt
igennem, Krydstømmeret ved to saadanne Snit vinkelrette paa
hinanden. Halvtømmeret har altsaa Marven midt i den ene Side, medens
Krydstømmeret har den ved det ene Hjørne. Ogsaa Brædder saa
vel som de tykkere Planker kan paa forskellige Maader indgaa i de
bærende og afstivende Tømmerkonstruktioner, omend Brædder spiller
størst Rolle til Beklædning og til Snedkerarbejdet ved Døre, Vinduer
o. desl. Mange Steder, særlig i Taget, anvendes ogsaa Lægter, d. v. s.
lange Træstykker, der i Modsætning til Brædder ikke har meget større
Bredde end Tykkelse. De dannes ofte af lange, tynde’ Topender ved
at disse hugges flade fra de to Sider.

Sammenføjning af Tømmer kan udføres paa mangfoldige
forskellige Maader. Fig. 58 viser nogle af de almindeligste Former for
Indskæringer i Tømmerstykker, der skal føjes sammen. Ved de simple
»Bladforbindelser« i 1, 2 og 3 kan de to Tømmerstykker frit baade
trækkes fra hinanden langs Sammenstødningsfladerne og skilles ved
Afløftning af det øverste, naar de ikke, som det i Almindelighed er
Tilfældet, er forenet ved Søm, Skruer eller Trænagler. Det skraat
indskaame Blad i 4 tillader vel ogsaa en Forskydning saa vel i
Længdesom Sideretningen; men Afløftning kan ikke finde Sted uden
foregaaende Forskydning. Ved Hagebladsforbindelseme i 5 og 6 hindres
en Forskydning i Bjælkernes Længderetninger, men derimod ikke en
Afløftning, i 6 maa naturligvis Tømmeret b tænkes at have en
Udskæring ganske svarende til den, der ses i Tømmerstykket a, saa at det

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 5 22:18:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free