Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Jærnbetonkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JÆRNBETON
101
og her ligger der en Bjælke, armeret med svære Rundjærn. Længere
tilbage ses Flader, som allerede er udstøbte og derefter dækkede med
Sække.
Op over Etageadskillelsen rager noget i Baggrunden og til højre
Jærnindlæg til to Skraapiller. Disse danner Begyndelsen til store
Sprængværker, der skal bære Taget, og da der ikke udadtil haves
tilstrækkelig Støtte i de bærende Mure, skal Sprængværkets »Ben«
(Skraa-pilleme) bindes til hinanden, saa at de ikke kan skride ud; dette sker
ved de omtalte Jærnindlæg langs to Hvælvingers
Sammenstødningslinje; disse Jærnindlæg og Betonen om dem forbinder nemlig Forlen
af en Skraapille med Foden af en modstaaende Skraapille.
I de her omtalte Tagværker kan man ophænge underliggende
Etageadskillelser. Paa denne Maade kan man undgaa, at store Sale
belemres med Bæresøjler. F. Eks. er Rigsdagssalenes Lofter for store
til at bæres af Bjælker uden Støtte mellem Væggene, og støttes
derfor fra oven ved lodrette Søjler, som er fastgjort til Loftet, og ført
helt op til Spræng værket og her fastgjort til dette, saa at Søjlerne
hænger i Tagværket og Loftet i Søjlerne.
Ogsaa i det i 1908 udførte Teater paa Vesterbro findes
interessante Jærnbetonkonstruktioner, der ligesom dem i de to foran
omtalte Bygninger skyldes Docent E. Suenson.
I Fig. 72, der er et Længdesnit af dette Teater, er alt det sorte
Jærnbeton. Særlig iøjnefaldende er de 5 korte, tykke, sorte Linjer
over Tilskuerpladsen. Det er Tværsnit af 5 lange og svære Dragere,
som uden Understøttelse er ført tværs over hele Teatret og bærer saa
vel Tilskuerpladsens Loft som Gulvet i en Tagsal (Malersalen). Da
denne Sal skulde holdes fri fra Tagværk, kunde man ikke lade dette
være bærende, men maatte indføre det nævnte Dragerværk. Da
Dra-gerne paa Grund af deres store fri Spændvidde — 17 Meter — maatte
have en meget stor Højde, udsparedes der Aabninger i dem ligesom
i de i Fig. 70 viste Aasedragere. Imidlertid repræsenterede Drageme
sammen med alt det, de skulde bære, en mægtig Vægt, og da den
Grød, hvoraf de var dannet, havde forvandlet sig til fast Sten og skulde
vise sin Bæreevne, var det ikke uden en vis Spænding, man skred til
at fjæme de Træstøtter, hvorpaa de hidtil havde hvilet. Først
fjær-nedes Stolperne under Dragernes Ender, og derefter prøvede man
at gennemsave en af Stolperne lidt under dens øverste Ende. Da
Saven var naaet tre Fjerdedel af Vejen gennem Stolpen, sad den i
Klemme; den blev trukket ud, og Snittet fuldførtes fra den anden
Side; men da Saven var kommet igennem, lød der et tungt Bums, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
