Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Dagslyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
BELYSNING
var mere raat og koldt, saa man maatte begrænse Aabninger til det
mindst mulige.
De nordiske Bønderhuse fik i Middelalderen og langt op mod vor
Tid som oftest Hoved mængden af deres Lys fra den samme Aabning
i Taget, som tjente til Udgang for Røgen fra Arnen. For at kunne
holde Varmen inde og Regnen ude anbragte man tidlig i denne
Aabning en Lem, som kunde lukkes og aabnes nedefra ved et Stangtræk.
Endvidere fandt man paa at indrette Lemmen som Rude af en Træ-
Flg. 79. Det Indre af et pompejansk Hus med Lysaabning i Loftet.
ramme, overspændt med en dyrisk Hinde; bedst var hertil Koens og
Faarets Fosterhinder. Saadanne Hinder forholder sig imidlertid
overfor Lyset paa lignende Maade som mat Glas. De er gennemskinnelige,
men ikke gennemsigtige. Gennem Skindruden over Tagaabningen
(Lyren eller Ljoren) kunde man ikke se Skyerne paa Himlen, og lignende
Ruder, anbragte i Væggen, vilde ikke give Husets Beboere Udsyn.
De gav med andre Ord ikke Huset Øjne.
I et Hus, bygget af vandrette Tømmerstokke, vilde man svække
Væggene stærkt ved større Vindusaabninger, idet flere af Stokkene
maatte skæres helt over; i alt Fald maatte man lave en meget solid
Afstivning for et saadant Vindu ligesom for Døren. Blandt andet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
