Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Fra Tyristikken til Stearinlyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TÆLLELYSET
117
Helhed, idet man rettede deres øverste Stykke ud, efterhaanden som
de fortæredes.
Egentlige Tællelys fremstillede man ved at hænge Vægestykker af
passende Længde ved Siden af hinanden paa en Stok og dyppe denne
gentagne Gange ned i smeltet Tælle, idet man lod den optagne Tælle
størkne, inden hver ny Dypning. Nøjedes man med et Par
Dypninger, fik man tynde Tællepraase, medens man ved talrige Dypninger
fik anseligere Lys. Tællelys kan dog ogsaa støbes.
Tællelyset fik navnlig Udbredelse i Egne, hvor man hverken som
i Middelhavslandene havde Planteolje eller som ved de nordlige Haves
Kyster Tran; men det trængte dog kun langsomt frem paa
Tyristik-kens Bekostning. Den Tid ligger ikke saa langt tilbage, da Tællelyset
paa Landet i Norge og Sverrig ansaas for en Luksusgenstand, som
kun anvendtes ved festlige Lejligheder.
Hos den mere velhavende Befolkning var Tællelyset i de nordiske
Lande langt op i forrige Aarhundrede den almindelige daglige
Belysning. Vi, der er vant til i ganske jævne og tarvelige Stuer at se
Petroleumslamper af en Snes »Normallys«’ Styrke — hvad der vel
nogenlunde vil svare til et lignende Antal Tællelys — og elektriske Lamper
eller Gaslamper af endnu større Lysstyrke, finder Lyskravene i hine
Tiders Hjem overmaade beskedne, selv hvor man tillod sig den Luksus
at have et Tællelys foran hver af Familiens arbejdende Medlemmer.
Belysningen var imidlertid ikke alene beskeden; den var ogsaa i
andre Henseender lidet tiltalende. Selve den faste Tælle var fedtet
at røre ved, og da Tællen er meget let smeltelig, var Lyset meget
tilbøjeligt til at dryppe og kunde derved lave slemme Fedtpletter. Værst
var det dog, at det ikke kunde passe sig selv, men med faa Minutters
Mellemrum maatte pudses med Fingrene og en Kniv eller med en
Lysesaks. Skete dette ikke, kom Vægen til at rage op foroven, og
Lysstyrken af tog da stærkt, samtidig med at Lyset blev tilbøjeligt til
at ose og sode.
Til Brug i Kirker og ved festlige Lejligheder havde man fra
gammel Tid i Stedet for Tællelys anvendt de smukkere og renligere
Vokslys, og der blev til Tider udvist en uhyre Ødselhed med disse Lys.
Ved en Hoffest i Dresden skal der saaledes være anvendt 14 000
Stykker Vokslys. Selv om de havde været tændt alle paa en Gang, vilde
de dog tilsammen ikke have ydet mere Lys end det, nogle faa af
Nutidens kraftigste elektriske Glødelamper kan yde, og den pragtfulde
Belysning har sikkert medført en utaalelig Hede og Luftfordærvelse.
Til daglig Brug var Vokslysene altfor kostbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
