Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Fra Tyristikken til Stearinlyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSESTØBNING
119
syre., fosforsur Ammoniak el. Ign., som bringer Asken til at smelte
sammen.
Som nævnt bliver Stearinlysene støbt. Fig. 86 viser en
Støbemaskine til dette Brug. Vægestrængene, der er flettet af Bomuldstraade,
er oprullet paa de Spoler, som ses forneden. Herfra er de ført op
gennem hule Stænger; disse ender foroven i et Slags Stempler, som er Forme
for Lysenes spidse Ender og danner Bund i cylindriske eller rettere
ganske svagt kegleformede Rør, der tjener som Forme for den øvrige
Del af Lysene. Vægestrængene gaar ogsaa op gennem disse Rør, der
er indesluttede i et stort Kar og foroven ender i to Truge, ét for hvert
af de to Rækker Forme, Maskinen indeholder. To lange Klemmer
fastholder Vægestrængene foroven i deres rette Stillinger, centralt i
Formene. Naar alt dette er i Orden, ledes der Damp eller varmt Vand
ind i Karret om Formene, som saaledes opvarmes, og man hælder
derefter Stearin i Trugene, hvorfra det løber ned og fylder Rørene samt
Fordybningen i Stemplerne. Saa ledes der koldt Vand ind i
Beholderen, saa at Stearinet hurtigt størkner, og derefter løftes alle de tynde
Stænger paa en Gang, saa at Stemplerne trykker de støbte Lys til
Vejrs op af Formene. Foroven gribes og fastholdes Lysene af Klemmer,
saa at de kommer til at sidde som vist i Figuren. Stemplerne føres
saa ned igen, og man kan nu foretage en ny Støbning. Inden det næste
Sæt Lys skydes til Vejrs, bliver de forrige aflagte af Klemmerne, efter
at Vægestrængene er overskaaret.
Vokslys kan vel ogsaa støbes, men fremstilles lettere ved
Paagyd-ning. Idet Vægen hænger ned og drejes rundt, hælder man smeltet
Voks over den. Naar Lyset derved har faaet en vis Tykkelse, bliver
det rullet, hvorefter en ny Paagydning finder Sted o. s. fr. Store
Kirkelys kan tilvirkes ved, at Voks, der er noget blødgjort ved
Opvarmning, formes til Baand, der vikles om en udspændt Væge, hvorefter
Lysene rulles glatte paa en Marmorplade.
Parafin, der vindes ved Destillation af Brunkulstjære og af
Petroleum, benyttes nu i stor Udstrækning dels som Tilsætning ved
Fremstilling af Stearinlys, dels mere selvstændigt til Parafinlys, der dog
faar en Tilsætning af Stearin, for at de ikke skal blive bløde og bøje
sig i Varmen.
Saa fortræffelige Egenskaber Stearinlyset end havde, naaede det
dog ikke at afløse Tællelyset som almindeligt Belysningsmiddel; thi
inden en saadan Overgang kunde foregaa, var Lamperne rykket frem
og havde erobret Førerstillingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>