Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Gaslamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GASGLØDELAMPER
133
ind paa Petroleumslysets Omraade og holde Stand mod det
fremrykkende elektriske Lys.
Fig. 99. Auerbrænder samt Dyse og Blandrør til den.
Forskellige, Gasglødelamper. Som det fremgaar af det foregaaende
er Brænderen i Auerlampen en Bunsenbrænder. Gassen strømmer
ud af nogle fine Huller i den saakaldte Dyse (Fig. 99), der er
anbragt inden i et Blandrør med Lufthuller for Tilførsel af
»Aflysnings-luften«. Blandrøret har foroven en Udvidelse, Brænderhovedet, der
er dækket af en Metalhætte og uden om dette et Traadnet,
hvorigennem Blandingen af Gas og Luft træder ud i det fri og spredes
noget. Nettet hindrer Nedslag, idet det virker paa lignende Maade
som Nettet i Davys
Sikkerhedslampe (Bd. II, 2. Del
S. 35); nede i
Brænderhovedet er anbragt endnu et Net
i samme Øjemed, og endelig
er der udvendig over
Lufthullerne anbragt en Nedslags
-plade, som hindrer et
Nedslag af Flammen uden om
Blandrøret. GI ødenettet er
ophængt paa en Stift af
ild
fast Stof, der kan være anbragt paa forskellige Maader. Uden om
Nettet findes et Lampeglas, som beskytter Nettet mod Luftpust, men
ogsaa tjener til at lede Ekstraluft til Flammen paa en god Maade;
undertiden er der dannet Huller i Glassets Sider. Ofte er der gennem
Blandrøret ført et ganske tyndt Gasrør, som midt i Brænderhovedets
Hætte ender med et fint Hul til en »Vaageflamme«, der brænder til
Stadighed og tænder det store Blus, naar der aabnes for Gassen til
dette.
I Fremstillingen af Nettene er der i de sidste to Aartier sket store
Fremskridt, saa at de nu er betydelig holdbarere end tidligere,
ligesom ogsaa deres Lysevne er blevet bedre og mindre foranderlig under
Brugen. Nettene begynder deres Tilværelse som »Strømper«, strikkede
paa Maskine. Disse Strømper udvaskes omhyggeligt og bliver efter
Tørring imprægnerede med en Opløsning af Salte — f. Eks.
salpetersurt Torium- og Ceriumilte. Foroven snævres de ind, pensles med
forskellige Saltopløsninger, der skal give større Styrke, og forsynes
med en Traad af ildfast Stof (Asbest el. a.) til Ophængning. De
anbringes nu paa Træforme, hvor de strækkes og glattes, og derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
