Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Acetylenbelysning - Elektrisk Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTRISK BUELYS
141
Væske Acetone, som under højt Tryk har opsuget Acetylenet. Som
nævnt giver aabne Acetylenflammer en kraftig Lysvirkning; men man
faar dog ogsaa her en meget større Økonomi ved at bruge Auerbrændere.
Fig. 103 viser et lille Acetylengasværk (efter Frankoniasystemet)
til Automobilbelysning. Fra en Vandbeholder foroven drypper Vandet
gennem en Ventil, som kan reguleres, ned i en anden Beholder, hvor
det trænger ind til Karbidstykkerne, der saa udvikler Acetylen. Denne
gaar gennem en Køleslange i Vandbeholderen og et lille Renseapparat
til Lygten eller Lygterne. Fig. 104 viser en Acetylenlygte, hvor den
egentlige Lygte er sammenbygget med et lille Gasværk af lignende,
men noget simplere System end det i Fig. 103 fremstillede.
Elektrisk Lys.
Buelyset. I Aaret 1810 var der ved »Royal Institution« i London
blevet fuldført et mægtigt galvanisk Batteri paa 2000 Elementer med
store Plader. Med dette Batteri udførte Englænderen Davy nu i de
følgende Aar mange mærkelige Forsøg. Bl. a. bragte han tynde
Jærn-traade til at gløde og smelte; men disse og andre Lys- og
Varmevirk-ninger var dog for intet at regne mod det elektriske Buelys, som Davy
første Gang frembragte i Aaret 1811.
Han forbandt to Trækulsstykker med hver sin Pol af Batteriet
og nærmede dem til hinanden; naar Afstanden kun var y2 à 1
Millimeter, opstod der en elektrisk Udladning mellem dem, og Enderne
af dem ophededes til Hvidglødhede. Fjærnede han dem nu fra
hinanden, dannedes der mellem dem en straalende Lysbro, som kunde
blive en halv Snes Centimeter lang, inden den elektriske Strøm blev
afbrudt. De af Varmen fremkaldte opadstigende Luftstrømme bøjede
Lysbroen opad i Form af en Bue (se Fig. 105). Ikke alene ved sit
blændende Lys, men ogsaa ved sin voldsomme Hede overgik denne
elektriske Udladning alt, hvad man tidligere havde kendt. Platin
smeltedes i Lysbuen saa let som Voks i en almindelig Lysflamme; Kvarts,
Safir, Magnesia og Kalk blev flydende; Diamantsplinter,
Trækuls-og Grafitstykker forsvandt i et Øjeblik, som om de fordampede.
At tage det nye pragtfulde Lys i den praktiske Belysnings Tjeneste
kunde der foreløbig slet ikke være Tale om. Batteriet var en altfor
kostbar Kraftkilde for Lyset, og desuden brændte Trækulsstykkerne
meget hurtigt bort. Først hen imod Aarhundredets Midte fandt den
franske Fysiker Leon Foucault Midler mod denne sidste Ulempe. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
