- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.1. Fra Klippehule til Nutidsbolig /
167

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Lys fra Luftarter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LYS FRA LUFTARTER

167

Fig. 133. Brænder til en Kvartsbuelampe.

Regulering under Lampens Virksomhed, og man slipper for det
Arbejde og de Udgifter, Kulfornyelsen volder ved Kulbuelamper.
Brænderen har en Levetid af fra et til flere tusind Timer. Lampen kan
indrettes for Lysstyrker fra 400 til 3000 Normallys, og den overgaar
i Forbrugsøkonomi Flammebuelamper af samme Lysstyrke. De større
Kvartslamper bruger kun noget som en kvart Watt pr. Normallys.
Lyset er ikke nær saa grønt som Cooper-Hewitt-Lampens, og omend
dets Farve ikke er dadelfri, kan den dog ikke hindre Lampens
Anvendelse paa Havnepladser, Banegaardsterræner, i store
Fabriksbygninger og mange andre Steder. Lyset er meget rigt paa ultraviolette
Straaler, d. v. s. Straaler, som har større Brydbarhed end de yderste
violette Straaler i Solspektret. Disse Straaler frembringer ikke
Lysindtryk, men de er meget
skadelige for Øjet og forbrænder
Huden. De passerer frit gennem
Kvarts, men stanses af
Glas-kuplen, der saaledes her gør
Nytte paa denne Maade,
samtidig med at den beskytter
Brænderen mod
Luftstrømninger, der vilde forandre
Afkølingsforholdene. Da de ultraviolette

Straaler har stærke kemiske og fotografiske Virkninger, har
Kviksølvdamplamper med Kvartsrør og uden Glaskuppel faaet nogen
Anvendelse i den fotografiske Teknik; til Fotografering efter Naturen egner
de sig dog ikke paa Grund af Lysets ejendommelige Farve.

Paa en helt anden Maade fremtræder Luftartsbelysningen i det
ejendommelige Mo o r e ■ Ly s, der ligefrem er en Udviklingsform af
Geisslerrørenes Lysfænomener. Amerikaneren Moore arbejdede
ligesom sin Landsmand Tesia allerede i Halvfemserne paa at udforme
dette Lys til praktisk Brug, og efterhaanden lykkedes det ham at
op-naa Resultater af Værdi. Han benyttede overmaade lange udpumpede
Rør og omsatte ved en Transformator m. m. lavspændt Strøm fra et
almindeligt Vekselstrøm^anlæg til Strøm af den meget høje Spænding,
som var nødvendig til at frembringe Udladning gennem det lange Rør.
Ved at gaa op til Rørlængder af halvhundrede Meter eller endnu meget
mere kunde han frembringe en stærk Belysning af store Rum. En
alvorlig Hindring for den praktiske Anvendelse af Lys af denne Art
var det, at Luftens Fortyndingsgrad efterhaanden tiltager, idet
Elektroder og Glas optager noget Luft. Moore overvandt denne Vanske-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-1/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free